Folkeviser, adelsviser -eller…?
Lene Ingemann Jørgensen fremlægger nyt om de omdiskuterede folkeviser og den tidlige videnskab om dem i den nye udgivelse fra Bogforlaget Ordspor:
Videnskaben og Viserne 1-3
af Lene Ingemann Jørgensen
Deltag i debat om, hvilke viser, der blev til folkeviser og om, hvordan, de blev det. Spørg, kommenter, vurder de ny forskningsresultater. Få dit indlæg på debatsiden. Skriv til:
bogforlaget@ordspor.dk
Forfatteren, folklorist Lene Ingemann Jørgensen, går tilbage til dengang, hvor de viser, vi i dag kender som folkeviser fra middelalderen eller adelsviser fra renæssancen, blev skrevet ned og videnskaben om dem tog sin begyndelse.
Lene Ingemann Jørgensen følger den tidlige videnskab om viserne, som har formet vores opfattelser af dem, samt fremstillingen af de visehåndskrifter, som vi kender viserne fra, kronologisk frem gennem perioden ca. år 1500-1800. Dermed kommer vi ind i de miljøer, som sang viserne og som gjorde brug af visetryk og visehåndskrifter til at synge efter.
Det bliver påvist, at såvel visehåndskrifter som visetryk havde deres konkrete udspring i hofinstitutionen og deres generelle baggrund i den langvarige reformationsproces, som prægede 1500-1600-tallets danske samfund.
Konklusionen er, at de udgivelser, der eksponerede den tidlige videnskab om viserne, via deres videnskabelige system gjorde hoffets viser fra tiden efter reformationen til ’folkeviser fra middelalderen’.
Videnskaben og Viserne bind 1-3
Videnskaben og Viserne bind 1-3 fremlægger et nyt grundlag for forståelse, fortolkning og udforskning af de traditionelle viser såvel som i disses sammenhæng med egen tid. De tre bind omfatter:
BIND 1a: 100-visebogen. Baggrund, indhold og langsigtede effekter. 520 sider
BIND 1b: 100-visebogen. Baggrund, indhold og langsigtede effekter. 536 sider
BIND 2: Visehåndskrifterne. Fremstilling, brug og indbyrdes forbindelser. 792 sider
BIND 3: Magdalena Sibyllas Visebog. Indhold, forlæg og fremstilling. 476 sider
De tre bind giver læserne mulighed for at følge udfoldelsen af det nye grundlag samt for at gå på opdagelse i mangt og meget om videnskaben og viserne i en historisk periode, hvor det danske samfund afviklede gamle traditioner og udviklede nye.
Da værket er analytisk og citerer på ældre dansk, henvender det sig især til læsere med et vist forhåndskendskab.
Læserindlæg fra historiker Karsten Christensen. Kommentar fra Lene Ingemann Jørgensen om overleveringen af de visehåndskrifter, som Anders S. Vedel benyttede til 100-visebogen. Se nærmere. Klik her!
