https://ordspor.dk

Debat: visehåndskrifternes overlevering her 100-visebogens

leneij — Thu, 27 Feb 2020 16:20:42 +0000

Indlæg fra Karsten Christensen og en kommentar fra Lene Ingemann Jørgensen om visehåndskrifternes overlevering. Her om de håndskrifter, der blev anvendt af Anders S. Vedel til Hundredevisebogen år 1591.

Karsten Christensen, historiker, boghistoriker<\/h2>\n

skriver:<\/p>\n

<\/p>","tablet":"

Karsten Christensen, historiker, boghistoriker<\/h2>\n
skriver:<\/p>\n","phone":"

Karsten Christensen, historiker, boghistorieker<\/h2>\n
skriver:<\/p>\n"}},"slug":"et_pb_text"}" data-et-multi-view-load-tablet-hidden="true" data-et-multi-view-load-phone-hidden="true">

Karsten Christensen, historiker, boghistoriker

skriver:

Fra:<\/span><\/b>\u00a0Karsten Christensen
Sendt:<\/b>\u00a022. februar 2020 00:43<\/span><\/p>\n

Emne:<\/b>\u00a01000 tak for udfordringerne<\/span><\/h3>\n
<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n
K\u00e6re Lene Ingemann J\u00f8rgensen,<\/p>\n
Allerf\u00f8rst et stort tillykke med dit mammutv\u00e6rk om de danske folkeviser. Det er i sandhed imponerende. Og den nu mere end 200 \u00e5r gamle intenst drevne forskning har du jo flot nok overskuet og h\u00e5ndteret. En megaopgave i sig selv.<\/p>\n
P\u00e5 privat opfordring (Jeg har ikke set anmeldelser) anskaffede jeg mig de fire tunge bind i g\u00e5r, og har ikke kunnet n\u00e6re mig for at plukl\u00e6se i nogle timer: dit summary, litteraturlisterne og hist og her i teksten. Jeg er p\u00e5 ingen m\u00e5de folkevise\/balladeforsker, men bare historiker, der for l\u00e6nge siden og af andre grunde bl.a. har besk\u00e6ftiget mig med Anders S\u00f8rensen Vedels fascinerende indsats p\u00e5 s\u00e5 mange omr\u00e5der og s\u00e5 har jeg mere generelt besk\u00e6ftiget mig med kodikologiens forskellige discipliner.<\/p>\n
a.<\/h3>\n
De fleste mennesker er vel en smule selvoptagne\/selvcentrerede, s\u00e5 jeg har da noteret mig, at du ikke ser ud til at have fundet mit eneste trykte bidrag til folkeviseforskningen relevant eller interessant. I forbindelse med forberedelserne til, hvad der blev til \u201dSv\u00f8bt i m\u00e5r\u201d: et st\u00f8rre antal m\u00f8der og foredrag, blev jeg af uransagelige grunde (m\u00e5ske mit Vedel-arbejde?) opfordret til at deltage og f\u00f8lte mig forpligtet til at levere et eller andet. Det endte med et hurtigt, mindre bidrag, trykt i Danske Studier 1986, med titlen:\u00a0<\/span>Lidt om det rentzelske viseh\u00e5ndskrifts overlevering og tilblivelse.<\/i><\/b>\u00a0<\/span>Du har haft h\u00e6ftet i h\u00e5nden, da du angiveligt har benyttet Karen Thuesens artikel samme sted. (Og hun henviser til mit bidrag).<\/p>\n
Hvis du orker at se efter selv (Jeg har beklageligvis ikke flere s\u00e6rtryk), vil du kunne se, at jeg har ret pr\u00e6cise forestillinger om R\u2019s tilblivelseshistorie (men ikke skriveridentifikationer) og is\u00e6r om overleveringen til i dag. Jeg mener, at Vedel beholdt alle tre (fire?) viseh\u00e5ndskrifter, og at de er overleveret sammen med de \u00f8vrige nu eksisterende velleiana,\u00a0 og at han alts\u00e5 selv har ejet dem og ikke (tilbage)leveret dem til hoffet som du vist mener.<\/p>\n
b.<\/h3>\n
Jeg kan se, at du ogs\u00e5 vover dig ind p\u00e5 andre komplicerede discipliner. Papir og vandm\u00e6rkeforskning er et felt, hvor man virkelig skal passe p\u00e5. Jeg har ikke fulgt med i mange \u00e5r, men har indtryk af, at der i hele Europa (undtagen DK) foreg\u00e5r ganske meget.<\/p>\n
c.<\/h3>\n
Og din hovedtese (som jeg tygger meget p\u00e5 i dens ekstreme understregning af \u201dGesunkene Kulturg\u00fcter\u201d \u2013 st\u00e6rkt modsat I\u00f8rn Pi\u00f8, som du vel har kendt ret godt \u2013 beror jo i sidste ende p\u00e5 en pal\u00e6ografisk bestemmelse af skriverh\u00e6nder. Selvom jeg har f\u00e5et god undervisning af s\u00e5vel Erik Kromann som Herluf Nielsen og arbejdet med meget 1500-tals stof, opfatter jeg det som ganske vanskeligt og med mange f\u00e6lder sikkert at identificere \u201dh\u00e6nder\u201d ved tekstsammenligning. Klassisk, men ret element\u00e6rt er fejlplaceringen af Svanning I-II. S\u00e5 jeg er imponeret over din sikkerhed p\u00e5 dette punkt.<\/p>\n
Under alle omst\u00e6ndigheder gl\u00e6der jeg mig meget til at fordybe mig i arbejdet og takker mange gange for din store indsats, os andre til gl\u00e6de og udfordring.<\/p>\n
d.<\/h3>\n
De venligste hilsener<\/p>\n
Karsten Christensen<\/p>\n
PS.: For god ordens skyld b\u00f8r jeg vel ogs\u00e5 lige n\u00e6vne Ivan Boserups og min lille korrigerende Marsk Stig-ting i Fund og Forskning 2017, hvor Vedel-viserne inddrages.<\/p>","tablet":"
\n
\n
Fra:<\/span><\/b> Karsten Christensen
Sendt:<\/b> 22. februar 2020 00:43<\/span><\/p>\n

Emne:<\/b> 1000 tak for udfordringerne<\/span><\/h3>\n
<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n
K\u00e6re Lene Ingemann J\u00f8rgensen,<\/p>\n
Allerf\u00f8rst et stort tillykke med dit mammutv\u00e6rk om de danske folkeviser. Det er i sandhed imponerende. Og den nu mere end 200 \u00e5r gamle intenst drevne forskning har du jo flot nok overskuet og h\u00e5ndteret. En megaopgave i sig selv.<\/p>\n
P\u00e5 privat opfordring (Jeg har ikke set anmeldelser) anskaffede jeg mig de fire tunge bind i g\u00e5r, og har ikke kunnet n\u00e6re mig for at plukl\u00e6se i nogle timer: dit summary, litteraturlisterne og hist og her i teksten. Jeg er p\u00e5 ingen m\u00e5de folkevise\/balladeforsker, men bare historiker, der for l\u00e6nge siden og af andre grunde bl.a. har besk\u00e6ftiget mig med Anders S\u00f8rensen Vedels fascinerende indsats p\u00e5 s\u00e5 mange omr\u00e5der og s\u00e5 har jeg mere generelt besk\u00e6ftiget mig med kodikologiens forskellige discipliner.<\/p>\n
a.<\/h3>\n
De fleste mennesker er vel en smule selvoptagne\/selvcentrerede, s\u00e5 jeg har da noteret mig, at du ikke ser ud til at have fundet mit eneste trykte bidrag til folkeviseforskningen relevant eller interessant. I forbindelse med forberedelserne til, hvad der blev til \u201dSv\u00f8bt i m\u00e5r\u201d: et st\u00f8rre antal m\u00f8der og foredrag, blev jeg af uransagelige grunde (m\u00e5ske mit Vedel-arbejde?) opfordret til at deltage og f\u00f8lte mig forpligtet til at levere et eller andet. Det endte med et hurtigt, mindre bidrag, trykt i Danske Studier 1986, med titlen: <\/span>Lidt om det rentzelske viseh\u00e5ndskrifts overlevering og tilblivelse.<\/i><\/b> <\/span>Du har haft h\u00e6ftet i h\u00e5nden, da du angiveligt har benyttet Karen Thuesens artikel samme sted. (Og hun henviser til mit bidrag).<\/p>\n
Hvis du orker at se efter selv (Jeg har beklageligvis ikke flere s\u00e6rtryk), vil du kunne se, at jeg har ret pr\u00e6cise forestillinger om R\u2019s tilblivelseshistorie (men ikke skriveridentifikationer) og is\u00e6r om overleveringen til i dag. Jeg mener, at Vedel beholdt alle tre (fire?) viseh\u00e5ndskrifter, og at de er overleveret sammen med de \u00f8vrige nu eksisterende velleiana, og at han alts\u00e5 selv har ejet dem og ikke (tilbage)leveret dem til hoffet som du vist mener.<\/p>\n
b.<\/h3>\n
Jeg kan se, at du ogs\u00e5 vover dig ind p\u00e5 andre komplicerede discipliner. Papir og vandm\u00e6rkeforskning er et felt, hvor man virkelig skal passe p\u00e5. Jeg har ikke fulgt med i mange \u00e5r, men har indtryk af, at der i hele Europa (undtagen DK) foreg\u00e5r ganske meget.<\/p>\n
c.<\/h3>\n
Og din hovedtese (som jeg tygger meget p\u00e5 i dens ekstreme understregning af \u201dGesunkene Kulturg\u00fcter\u201d \u2013 st\u00e6rkt modsat I\u00f8rn Pi\u00f8, som du vel har kendt ret godt \u2013 beror jo i sidste ende p\u00e5 en pal\u00e6ografisk bestemmelse af skriverh\u00e6nder. Selvom jeg har f\u00e5et god undervisning af s\u00e5vel Erik Kromann som Herluf Nielsen og arbejdet med meget 1500-tals stof, opfatter jeg det som ganske vanskeligt og med mange f\u00e6lder sikkert at identificere \u201dh\u00e6nder\u201d ved tekstsammenligning. Klassisk, men ret element\u00e6rt er fejlplaceringen af Svanning I-II. S\u00e5 jeg er imponeret over din sikkerhed p\u00e5 dette punkt.<\/p>\n
Under alle omst\u00e6ndigheder gl\u00e6der jeg mig meget til at fordybe mig i arbejdet og takker mange gange for din store indsats, os andre til gl\u00e6de og udfordring.<\/p>\n
d.<\/h3>\n
De venligste hilsener<\/p>\n
Karsten Christensen<\/p>\n
PS.: For god ordens skyld b\u00f8r jeg vel ogs\u00e5 lige n\u00e6vne Ivan Boserups og min lille korrigerende Marsk Stig-ting i Fund og Forskning 2017, hvor Vedel-viserne inddrages.<\/p>","phone":"
\n
\n
Fra:<\/span><\/b> Karsten Christensen
Sendt:<\/b> 22. februar 2020 00:43<\/span><\/p>\n

Emne:<\/b> 1000 tak for udfordringerne<\/span><\/h2>\n
<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n
K\u00e6re Lene Ingemann J\u00f8rgensen,<\/p>\n
Allerf\u00f8rst et stort tillykke med dit mammutv\u00e6rk om de danske folkeviser. Det er i sandhed imponerende. Og den nu mere end 200 \u00e5r gamle intenst drevne forskning har du jo flot nok overskuet og h\u00e5ndteret. En megaopgave i sig selv.<\/p>\n
P\u00e5 privat opfordring (Jeg har ikke set anmeldelser) anskaffede jeg mig de fire tunge bind i g\u00e5r, og har ikke kunnet n\u00e6re mig for at plukl\u00e6se i nogle timer: dit summary, litteraturlisterne og hist og her i teksten. Jeg er p\u00e5 ingen m\u00e5de folkevise\/balladeforsker, men bare historiker, der for l\u00e6nge siden og af andre grunde bl.a. har besk\u00e6ftiget mig med Anders S\u00f8rensen Vedels fascinerende indsats p\u00e5 s\u00e5 mange omr\u00e5der og s\u00e5 har jeg mere generelt besk\u00e6ftiget mig med kodikologiens forskellige discipliner.<\/p>\n
a.<\/h3>\n
De fleste mennesker er vel en smule selvoptagne\/selvcentrerede, s\u00e5 jeg har da noteret mig, at du ikke ser ud til at have fundet mit eneste trykte bidrag til folkeviseforskningen relevant eller interessant. I forbindelse med forberedelserne til, hvad der blev til \u201dSv\u00f8bt i m\u00e5r\u201d: et st\u00f8rre antal m\u00f8der og foredrag, blev jeg af uransagelige grunde (m\u00e5ske mit Vedel-arbejde?) opfordret til at deltage og f\u00f8lte mig forpligtet til at levere et eller andet. Det endte med et hurtigt, mindre bidrag, trykt i Danske Studier 1986, med titlen: <\/span>Lidt om det rentzelske viseh\u00e5ndskrifts overlevering og tilblivelse.<\/i><\/b> <\/span>Du har haft h\u00e6ftet i h\u00e5nden, da du angiveligt har benyttet Karen Thuesens artikel samme sted. (Og hun henviser til mit bidrag).<\/p>\n
Hvis du orker at se efter selv (Jeg har beklageligvis ikke flere s\u00e6rtryk), vil du kunne se, at jeg har ret pr\u00e6cise forestillinger om R\u2019s tilblivelseshistorie (men ikke skriveridentifikationer) og is\u00e6r om overleveringen til i dag. Jeg mener, at Vedel beholdt alle tre (fire?) viseh\u00e5ndskrifter, og at de er overleveret sammen med de \u00f8vrige nu eksisterende velleiana, og at han alts\u00e5 selv har ejet dem og ikke (tilbage)leveret dem til hoffet som du vist mener.<\/p>\n
b.<\/h3>\n
Jeg kan se, at du ogs\u00e5 vover dig ind p\u00e5 andre komplicerede discipliner. Papir og vandm\u00e6rkeforskning er et felt, hvor man virkelig skal passe p\u00e5. Jeg har ikke fulgt med i mange \u00e5r, men har indtryk af, at der i hele Europa (undtagen DK) foreg\u00e5r ganske meget.<\/p>\n
c.<\/h3>\n
Og din hovedtese (som jeg tygger meget p\u00e5 i dens ekstreme understregning af \u201dGesunkene Kulturg\u00fcter\u201d \u2013 st\u00e6rkt modsat I\u00f8rn Pi\u00f8, som du vel har kendt ret godt \u2013 beror jo i sidste ende p\u00e5 en pal\u00e6ografisk bestemmelse af skriverh\u00e6nder. Selvom jeg har f\u00e5et god undervisning af s\u00e5vel Erik Kromann som Herluf Nielsen og arbejdet med meget 1500-tals stof, opfatter jeg det som ganske vanskeligt og med mange f\u00e6lder sikkert at identificere \u201dh\u00e6nder\u201d ved tekstsammenligning. Klassisk, men ret element\u00e6rt er fejlplaceringen af Svanning I-II. S\u00e5 jeg er imponeret over din sikkerhed p\u00e5 dette punkt.<\/p>\n
Under alle omst\u00e6ndigheder gl\u00e6der jeg mig meget til at fordybe mig i arbejdet og takker mange gange for din store indsats, os andre til gl\u00e6de og udfordring.<\/p>\n
d.<\/h3>\n
De venligste hilsener<\/p>\n
Karsten Christensen<\/p>\n
PS.: For god ordens skyld b\u00f8r jeg vel ogs\u00e5 lige n\u00e6vne Ivan Boserups og min lille korrigerende Marsk Stig-ting i Fund og Forskning 2017, hvor Vedel-viserne inddrages.<\/p>"}},"slug":"et_pb_text"}" data-et-multi-view-load-tablet-hidden="true" data-et-multi-view-load-phone-hidden="true">

Fra: Karsten Christensen
Sendt: 22. februar 2020 00:43

Emne: 1000 tak for udfordringerne

Kære Lene Ingemann Jørgensen,

Allerførst et stort tillykke med dit mammutværk om de danske folkeviser. Det er i sandhed imponerende. Og den nu mere end 200 år gamle intenst drevne forskning har du jo flot nok overskuet og håndteret. En megaopgave i sig selv.

På privat opfordring (Jeg har ikke set anmeldelser) anskaffede jeg mig de fire tunge bind i går, og har ikke kunnet nære mig for at pluklæse i nogle timer: dit summary, litteraturlisterne og hist og her i teksten. Jeg er på ingen måde folkevise/balladeforsker, men bare historiker, der for længe siden og af andre grunde bl.a. har beskæftiget mig med Anders Sørensen Vedels fascinerende indsats på så mange områder og så har jeg mere generelt beskæftiget mig med kodikologiens forskellige discipliner.

a.

De fleste mennesker er vel en smule selvoptagne/selvcentrerede, så jeg har da noteret mig, at du ikke ser ud til at have fundet mit eneste trykte bidrag til folkeviseforskningen relevant eller interessant. I forbindelse med forberedelserne til, hvad der blev til ”Svøbt i mår”: et større antal møder og foredrag, blev jeg af uransagelige grunde (måske mit Vedel-arbejde?) opfordret til at deltage og følte mig forpligtet til at levere et eller andet. Det endte med et hurtigt, mindre bidrag, trykt i Danske Studier 1986, med titlen: Lidt om det rentzelske visehåndskrifts overlevering og tilblivelse. Du har haft hæftet i hånden, da du angiveligt har benyttet Karen Thuesens artikel samme sted. (Og hun henviser til mit bidrag).

Hvis du orker at se efter selv (Jeg har beklageligvis ikke flere særtryk), vil du kunne se, at jeg har ret præcise forestillinger om R’s tilblivelseshistorie (men ikke skriveridentifikationer) og især om overleveringen til i dag. Jeg mener, at Vedel beholdt alle tre (fire?) visehåndskrifter, og at de er overleveret sammen med de øvrige nu eksisterende velleiana, og at han altså selv har ejet dem og ikke (tilbage)leveret dem til hoffet som du vist mener.

b.

Jeg kan se, at du også vover dig ind på andre komplicerede discipliner. Papir og vandmærkeforskning er et felt, hvor man virkelig skal passe på. Jeg har ikke fulgt med i mange år, men har indtryk af, at der i hele Europa (undtagen DK) foregår ganske meget.

c.

Og din hovedtese (som jeg tygger meget på i dens ekstreme understregning af ”Gesunkene Kulturgüter” – stærkt modsat Iørn Piø, som du vel har kendt ret godt – beror jo i sidste ende på en palæografisk bestemmelse af skriverhænder. Selvom jeg har fået god undervisning af såvel Erik Kromann som Herluf Nielsen og arbejdet med meget 1500-tals stof, opfatter jeg det som ganske vanskeligt og med mange fælder sikkert at identificere ”hænder” ved tekstsammenligning. Klassisk, men ret elementært er fejlplaceringen af Svanning I-II. Så jeg er imponeret over din sikkerhed på dette punkt.

Under alle omstændigheder glæder jeg mig meget til at fordybe mig i arbejdet og takker mange gange for din store indsats, os andre til glæde og udfordring.

d.

De venligste hilsener

Karsten Christensen

PS.: For god ordens skyld bør jeg vel også lige nævne Ivan Boserups og min lille korrigerende Marsk Stig-ting i Fund og Forskning 2017, hvor Vedel-viserne inddrages.

Kommentar om viseh\u00e5ndskrifternes overlevering<\/h2>\n
af Lene Ingemann J\u00f8rgensen<\/h4>\n
<\/p>\n
Hej Karsten Christensen<\/p>\n
Det er rigtig godt at m\u00e6rke din spontane faglige nysgerrighed overfor Videnskaben og Viserne 1-3. Tak, fordi du tager fat p\u00e5 den udfordring, mit omfangsrige v\u00e6rk er. Den bliver ikke mindre af, at mange af mine sm\u00e5 og store resultater er overraskende. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 for viseh\u00e5ndskrifternes overlevering.\u00a0Jeg vil koncentrere mig om den nedenfor.<\/p>","tablet":"
Kommentar om viseh\u00e5ndskrifternes overlevering<\/h2>\n
af Lene Ingemann J\u00f8rgensen<\/h4>\n
<\/h4>\n
Hej Karsten Christensen<\/p>\n
Det er rigtig godt at m\u00e6rke din spontane faglige nysgerrighed overfor Videnskaben og Viserne 1-3. Tak, fordi du tager fat p\u00e5 den udfordring, mit omfangsrige v\u00e6rk er. Den bliver ikke mindre af, at mange af mine sm\u00e5 og store resultater er overraskende. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 for viseh\u00e5ndskrifternes overlevering. Jeg vil koncentrere mig om den nedenfor.<\/p>"}},"slug":"et_pb_text"}" data-et-multi-view-load-tablet-hidden="true">
Kommentar om visehåndskrifternes overlevering

af Lene Ingemann Jørgensen

Hej Karsten Christensen

Det er rigtig godt at mærke din spontane faglige nysgerrighed overfor Videnskaben og Viserne 1-3. Tak, fordi du tager fat på den udfordring, mit omfangsrige værk er. Den bliver ikke mindre af, at mange af mine små og store resultater er overraskende. Det gælder også for visehåndskrifternes overlevering. Jeg vil koncentrere mig om den nedenfor.

Du har v\u00e6ret inde p\u00e5 overleveringen et viseh\u00e5ndskrift i din artikel: Lidt om det rentzelske viseh\u00e5ndskrifts overlevering og tilblivelse, s. 132-.137 i<\/p>\n
Danske Studier Kbh. 1986.<\/a><\/p>\n
Jeg har desv\u00e6rre overset den, men ville gerne have henvist til i nogle noter. For det f\u00f8rste, fordi du er en af de f\u00e5, som har pr\u00f8vet at f\u00f8lge op p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om viseh\u00e5ndskrifternes overlevering ved at ty til kataloger og registranter. Det g\u00f8r jeg jo ogs\u00e5. For det andet, fordi du kommenterer om det tabte viseh\u00e5ndskrift. Jeg har ogs\u00e5 omtalt dette.<\/p>\n
Mine resultater er nogle andre end dine. Jeg tr\u00e6kker dem frem nedenfor. F\u00f8rst nogle indledende bem\u00e6rkninger.<\/p>","phone":"
Du har v\u00e6ret inde p\u00e5 overleveringen et viseh\u00e5ndskrift i din artikel: Lidt om det rentzelske viseh\u00e5ndskrifts overlevering og tilblivelse, se s. 132-.137 i<\/p>\n
Danske Studier Kbh. 1986.<\/a><\/p>\n
Jeg har desv\u00e6rre overset den, men ville gerne have henvist til i nogle noter. For det f\u00f8rste, fordi du er en af de f\u00e5, som har pr\u00f8vet at f\u00f8lge op p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om viseh\u00e5ndskrifternes overlevering ved at ty til kataloger og registranter. Det g\u00f8r jeg jo ogs\u00e5. For det andet, fordi du kommenterer om det tabte viseh\u00e5ndskrift. Jeg har ogs\u00e5 omtalt dette.<\/p>\n
Mine resultater er nogle andre end dine. Jeg tr\u00e6kker dem frem nedenfor. F\u00f8rst nogle indledende bem\u00e6rkninger.<\/p>"}},"slug":"et_pb_text"}" data-et-multi-view-load-phone-hidden="true">
Du har været inde på overleveringen et visehåndskrift i din artikel: Lidt om det rentzelske visehåndskrifts overlevering og tilblivelse, s. 132-.137 i

Danske Studier Kbh. 1986.

Jeg har desværre overset den, men ville gerne have henvist til i nogle noter. For det første, fordi du er en af de få, som har prøvet at følge op på spørgsmålet om visehåndskrifternes overlevering ved at ty til kataloger og registranter. Det gør jeg jo også. For det andet, fordi du kommenterer om det tabte visehåndskrift. Jeg har også omtalt dette.

Mine resultater er nogle andre end dine. Jeg trækker dem frem nedenfor. Først nogle indledende bemærkninger.

Noget om forhistorien

Din artikel er trykt 1986. På det tidspunkt var Projekt Svøbt i Mår, som Iørn Piø (+1998) fra Dansk Folkemindesamling (DFS) var med i, åbenbart i en optaktsfase. Den fik jeg ikke noget at vide om. Din mail får mig til at tænke, at Projektet ikke har turde give dig frie hænder til at gå videre med håndskriftsbestemmelserne. Du kunne jo have ført dem til ende. Erik Sønderholms arbejde til DgF XII, 1976 medtog ikke alle de kataloger og registranter, der skal til for at belyse visehåndskrifternes overlevering. Det sammenfatter heller ikke om deres overleveringsforløb.

Da jeg i 1980erne studerede ved Institut for Folkemindevidenskab og havde studenterjobs på DFS, mumlede både lærere og arkivarer om, at de havde kontrolleret Erik Sønderholm så godt som muligt. De følte stadig, at de havde været ude i en magtkamp om bstemmelserne af visehåndskrifterne. De ville overholde de aftaler, der havde været i mange år, om bevillingerne til det langsommelige arbejde med at afslutte DgF. De ville begrænse selvkritikken indenfor værkets egne bind. De ville samtidig tilføre nogle af de nye ideer og selv bestemme hvilke. De må have haft svært ved at styre litteraten Erik Sønderholm. Spørgsmålet om folkeviserne var i det hele taget meget betændt.

Den lempfældige tildeling af personnavne forvirrede for øvrigt mange diskussioner, derunder om visehåndskrifternes overlevering. Jeg har anvendt forkortelser for at neutralisere dem så meget som muligt.

Mit arbejde<\/h3>\n
I \u00e5r 2007 gled jeg ind i den f\u00f8rste fase af den unders\u00f8gelse, der nu er fremlagt i<\/p>\n
Videnskaben og Viserne 1-3<\/a>.<\/p>\n
Jeg finansierede mig selv. Jeg m\u00e6rkede ikke noget til mine f\u00e5 og spredte fagf\u00e6ller. Institut for folkemindevidenskab var blevet nedlagt i 1990-erne. Hoager folkemusikhus, der h\u00f8rte under Instituttet, var ogs\u00e5 v\u00e6k. DFS\u2019s ansatte havde en anden baggrund. Banen var fri.<\/p>\n
Mit motto blev: til kilderne! Jeg har gjort, hvad jeg kunne og turdet alt. Jeg har v\u00e6ret detaljeret og fremlagt, hvad jeg har iagttaget. Jeg har v\u00e6ret langt grundigere end mine forg\u00e6ngere p\u00e5 alle sp\u00f8rgsm\u00e5l. Jeg har p\u00e5 sin vis sunget mit opl\u00f8ste fags svanesang til alle de fag, det p\u00e5virkede, ved at opklare, hvordan det forholdt sig med viserne. Mit arbejde \u00e5bner op for, at andre kan arbejde videre med det ene og det andet. Det inspirerer forh\u00e5bentlig ogs\u00e5 til en fortsat videnskab om fort\u00e6lletraditionerne.<\/p>\n
b.<\/h4>\n
P\u00e5 grund af omst\u00e6ndighederne (se forordet) har jeg selv l\u00e6st korrektur. Nu har mit svar til dig medf\u00f8rte, at jeg har fundet en korrekturfejl. Den findes i bind 2:<\/p>\n
Viseh\u00e5ndskrifterne. Fremstilling, brug og indbyrdes forbindelser.<\/a><\/p>\n
Afsnittet om H\u00e5ndskrifternes overlevering<\/em> s. 633-645 i bind 2 omfatter samtlige viseh\u00e5ndskrifters overleveringsforl\u00f8b. Det har v\u00e6ret n\u00f8dvendigt for at identificere, hvilke viseh\u00e5ndskrifter, der bliver n\u00e6vnt hvor, da katalogerne som regel omtaler dem p\u00e5 upr\u00e6cise m\u00e5der. Jeg har derefter trukket hver enkelt h\u00e5ndskrifts overlevering ud og omtalt den forrest eller bagest i afsnittet om det, alt efter, hvor meget, der har v\u00e6ret at sige. Jeg skulle ogs\u00e5 have sammenfattet om overleveringen af de viseh\u00e5ndskrifter, som Anders S. Vedel brugte til 100-visebogen. Sammenfatningen skulle v\u00e6re sat sidst i afsnittet om dem. Men ak. Pladsen p\u00e5 s. 193-194 i bind 2 er tom. \u00a0Jeg har gjort det sv\u00e6rt for mine l\u00e6sere.<\/p>\n
Jeg bringer derfor min sammenfatning nedenfor og henviser desuden til nogle f\u00e5 andre afsnit:<\/p>","tablet":"
Mit arbejde<\/h3>\n
I \u00e5r 2007 gled jeg ind i den f\u00f8rste fase af den unders\u00f8gelse, der nu er fremlagt i<\/p>\n
Videnskaben og Viserne 1-3<\/a>.<\/p>\n
Jeg finansierede mig selv. Jeg m\u00e6rkede ikke noget til mine f\u00e5 og spredte fagf\u00e6ller. Institut for folkemindevidenskab var blevet nedlagt i 1990-erne. Hoager folkemusikhus, der h\u00f8rte under Instituttet, var ogs\u00e5 v\u00e6k. DFS\u2019s ansatte havde en anden baggrund. Banen var fri.<\/p>\n
Mit motto blev: til kilderne! Jeg har gjort, hvad jeg kunne og turdet alt. Jeg har v\u00e6ret detaljeret og fremlagt, hvad jeg har iagttaget. Jeg har v\u00e6ret langt grundigere end mine forg\u00e6ngere p\u00e5 alle sp\u00f8rgsm\u00e5l. Jeg har p\u00e5 sin vis sunget mit opl\u00f8ste fags svanesang til alle de fag, det p\u00e5virkede, ved at opklare, hvordan det forholdt sig med viserne. Mit arbejde \u00e5bner op for, at andre kan arbejde videre med det ene og det andet. Det inspirerer forh\u00e5bentlig ogs\u00e5 til en fortsat videnskab om fort\u00e6lletraditionerne.<\/p>\n
b.<\/h4>\n
P\u00e5 grund af omst\u00e6ndighederne (se forordet) har jeg selv l\u00e6st korrektur. Nu har mit svar til dig medf\u00f8rte, at jeg har fundet en korrekturfejl. Den findes i bind 2:<\/p>\n
Viseh\u00e5ndskrifterne. Fremstilling, brug og indbyrdes forbindelser.<\/a><\/p>\n
Afsnittet om H\u00e5ndskrifternes overlevering<\/em> s. 633-645 i bind 2 omfatter samtlige viseh\u00e5ndskrifters overleveringsforl\u00f8b. Det har v\u00e6ret n\u00f8dvendigt for at identificere, hvilke viseh\u00e5ndskrifter, der bliver n\u00e6vnt hvor, da katalogerne som regel omtaler dem p\u00e5 upr\u00e6cise m\u00e5der. Jeg har derefter trukket hver enkelt h\u00e5ndskrifts overlevering ud og omtalt den forrest eller bagest i afsnittet om det, alt efter, hvor meget, der har v\u00e6ret at sige. Jeg skulle ogs\u00e5 have sammenfattet om overleveringen af de viseh\u00e5ndskrifter, som Anders S. Vedel brugte til 100-visebogen. Sammenfatningen skulle v\u00e6re sat sidst i afsnittet om dem. Men ak. Pladsen p\u00e5 s. 193-194 i bind 2 er tom. Jeg har gjort det sv\u00e6rt for mine l\u00e6sere.<\/p>\n
Jeg bringer derfor min sammenfatning nedenfor og henviser desuden til nogle f\u00e5 andre afsnit:<\/p>","phone":"
Mit arbejde<\/h3>\n
I \u00e5r 2007 gled jeg ind i den f\u00f8rste fase af den unders\u00f8gelse, der nu er fremlagt i<\/p>\n
Videnskaben og Viserne 1-3.<\/a><\/p>\n
Jeg finansierede mig selv. Jeg m\u00e6rkede ikke noget til mine f\u00e5 og spredte fagf\u00e6ller. Institut for folkemindevidenskab var blevet nedlagt i 1990-erne. Hoager folkemusikhus, der h\u00f8rte under Instituttet, var ogs\u00e5 v\u00e6k. DFS\u2019s ansatte havde en anden baggrund. Banen var fri.<\/p>\n
Mit motto blev: til kilderne! Jeg har gjort, hvad jeg kunne og turdet alt. Jeg har v\u00e6ret detaljeret og fremlagt, hvad jeg har iagttaget. Jeg har v\u00e6ret langt grundigere end mine forg\u00e6ngere p\u00e5 alle sp\u00f8rgsm\u00e5l. Jeg har p\u00e5 sin vis sunget mit opl\u00f8ste fags svanesang til alle de fag, det p\u00e5virkede, ved at opklare, hvordan det forholdt sig med viserne. Mit arbejde \u00e5bner op for, at andre kan arbejde videre med det ene og det andet. Det inspirerer forh\u00e5bentlig ogs\u00e5 til en fortsat videnskab om fort\u00e6lletraditionerne.<\/p>\n
b.<\/h4>\n
P\u00e5 grund af omst\u00e6ndighederne (se forordet) har jeg selv l\u00e6st korrektur. Nu har mit svar til dig medf\u00f8rte, at jeg har fundet en korrekturfejl. Den findes i bind 2:<\/p>\n
Viseh\u00e5ndskrifterne. Fremstilling, brug og indbyrdes forbindelser.<\/a><\/p>\n
Afsnittet om H\u00e5ndskrifternes overlevering<\/em> s. 633-645 i bind 2 omfatter samtlige viseh\u00e5ndskrifters overleveringsforl\u00f8b. Det har v\u00e6ret n\u00f8dvendigt for at identificere, hvilke viseh\u00e5ndskrifter, der bliver n\u00e6vnt hvor, da katalogerne som regel omtaler dem p\u00e5 upr\u00e6cise m\u00e5der. Jeg har derefter trukket hver enkelt h\u00e5ndskrifts overlevering ud og omtalt den forrest eller bagest i afsnittet om det, alt efter, hvor meget, der har v\u00e6ret at sige. Jeg skulle ogs\u00e5 have sammenfattet om overleveringen af de viseh\u00e5ndskrifter, som Anders S. Vedel brugte til 100-visebogen. Sammenfatningen skulle v\u00e6re sat sidst i afsnittet om dem. Men ak. Pladsen p\u00e5 s. 193-194 i bind 2 er tom. Jeg har gjort det sv\u00e6rt for mine l\u00e6sere.<\/p>\n
Jeg bringer derfor min sammenfatning nedenfor og henviser desuden til nogle f\u00e5 andre afsnit:<\/p>"}},"slug":"et_pb_text"}" data-et-multi-view-load-tablet-hidden="true" data-et-multi-view-load-phone-hidden="true">
Mit arbejde

I år 2007 gled jeg ind i den første fase af den undersøgelse, der nu er fremlagt i
Videnskaben og Viserne 1-3.

Jeg finansierede mig selv. Jeg mærkede ikke noget til mine få og spredte fagfæller. Institut for folkemindevidenskab var blevet nedlagt i 1990-erne. Hoager folkemusikhus, der hørte under Instituttet, var også væk. DFS’s ansatte havde en anden baggrund. Banen var fri.

Mit motto blev: til kilderne! Jeg har gjort, hvad jeg kunne og turdet alt. Jeg har været detaljeret og fremlagt, hvad jeg har iagttaget. Jeg har været langt grundigere end mine forgængere på alle spørgsmål. Jeg har på sin vis sunget mit opløste fags svanesang til alle de fag, det påvirkede, ved at opklare, hvordan det forholdt sig med viserne. Mit arbejde åbner op for, at andre kan arbejde videre med det ene og det andet. Det inspirerer forhåbentlig også til en fortsat videnskab om fortælletraditionerne.

b.

På grund af omstændighederne (se forordet) har jeg selv læst korrektur. Nu har mit svar til dig medførte, at jeg har fundet en korrekturfejl. Den findes i bind 2:

Visehåndskrifterne. Fremstilling, brug og indbyrdes forbindelser.

Afsnittet om Håndskrifternes overlevering s. 633-645 i bind 2 omfatter samtlige visehåndskrifters overleveringsforløb. Det har været nødvendigt for at identificere, hvilke visehåndskrifter, der bliver nævnt hvor, da katalogerne som regel omtaler dem på upræcise måder. Jeg har derefter trukket hver enkelt håndskrifts overlevering ud og omtalt den forrest eller bagest i afsnittet om det, alt efter, hvor meget, der har været at sige. Jeg skulle også have sammenfattet om overleveringen af de visehåndskrifter, som Anders S. Vedel brugte til 100-visebogen. Sammenfatningen skulle være sat sidst i afsnittet om dem. Men ak. Pladsen på s. 193-194 i bind 2 er tom. Jeg har gjort det svært for mine læsere.

Jeg bringer derfor min sammenfatning nedenfor og henviser desuden til nogle få andre afsnit:

Viseh\u00e5ndskrifternes overlevering<\/h3>\n
Overleveringen af (re), (svI) og (svII) til s. 193-194 i bind 2:<\/h5>\n
Anders . Vedel fik udleveret fire viseh\u00e5ndskrifter i \u00e5r 1586 til brug for 100-visebogen. Han leverede de tre tilbage, s\u00e5 der ses et markant forbrug af forl\u00e6g derfra, f\u00f8rste gang i h\u00e5ndskriftet (sos) \u00e5r 1595. Tome II gik tabt. (om forholdet til andre h\u00e5ndskrifter i afsnittet om Vedels samling (vesml), s. 181-193 i bind 2).<\/p>\n
De tre bevarede viseh\u00e5ndskrifter forblev i kancelliet til ind i 1700-tallets f\u00f8rste ti\u00e5r.\u00a0Derefter kom Renzel-h\u00e5ndskriftet, (re), gennem \u00e9t forl\u00f8b og Svaning h\u00e5ndskrifterne, (svI) og (svII), gennem et andet.<\/p>\n
To forhold fik betydning for de tre h\u00e5ndskrifters overleveringsforl\u00f8b:<\/p>\n
Kancelliets flytninger og Frederik Rostgaard<\/h5>\n
P\u00e5 det tidspunkt led kongens hof med husholdning og centraladministration af pladsmangel. Det endte med, at K\u00f8benhavns Slot i \u00e5r 1731 blev revet ned for at give plads for Christiansborg. Kongens bibliotek blev splittet op, s\u00e5 de renskrevne viseh\u00e5ndskrifter i kongens bibliotek blev spredt ud til diverse h\u00f8jtst\u00e5ende embedsm\u00e6nds huse. De h\u00e5ndskrifter, det her drejer sig om, h\u00f8rte imidlertid til i kongens danske kancellis arkiv. Det fremg\u00e5r ogs\u00e5 af deres overleveringsforl\u00f8b.<\/p>\n
Kancelliet fik et nyt hus ved K\u00f8benhavns Slot \u00e5r 1710-11, men der var ikke plads til dets efterh\u00e5nden svulmende arkiv. Det var splittet op og en del opbevaret i k\u00e6lderen under Rosenborg. I \u00e5r 1720 blev det endelig samlet i en ny bygning p\u00e5 Slotsholmen.<\/p>\n
Frederik Rostgaard havde ansvaret for arkivet \u00e5r 1700-1721. Han blev derefter kancelliets oversekret\u00e6r. Han omskrev indenfor \u00e5rene 1711-1721 en del af l\u00f8sbladene fra kancelliets ophobede m\u00e6ngde af visetekster, s\u00e5 det blev til den samling, der nu kaldes for Holsteins viseh\u00e5ndskrift, af mig omtalt som (holst). (se afsnittet derom, is\u00e6r s. 587-588 i bind 2).<\/p>\n
Frederik Rostgaard blev i \u00e5r 1721 forfremmet til oversekret\u00e6r i kancelliet. Han tid i det h\u00f8je embede blev kort. Han blev anklaget for bestikkelse og faldt helt ud af centraladministrationen i \u00e5r 1724-1725. Han bevarede interessen for viserne og afskrev, formentlig omkring \u00e5r 1731-32, hele h\u00e5ndskriftet (reen), som blev opbevaret p\u00e5 Universitetsbiblioteket. Denne afskrift blev til det sidste af viseh\u00e5ndskrifterne, (totf). (derom, s. 587 i bind 2)<\/p>","tablet":"
Viseh\u00e5ndskrifternes overlevering<\/h3>\n
Overleveringen af (re), (svI) og (svII) til s. 193-194 i bind 2:<\/h4>\n
Anders . Vedel fik udleveret fire viseh\u00e5ndskrifter i \u00e5r 1586 til brug for 100-visebogen. Han leverede de tre tilbage, s\u00e5 der ses et markant forbrug af forl\u00e6g derfra, f\u00f8rste gang i h\u00e5ndskriftet (sos) \u00e5r 1595. Tome II gik tabt. (om forholdet til andre h\u00e5ndskrifter i afsnittet om Vedels samling (vesml), s. 181-193 i bind 2).<\/p>\n
De tre bevarede viseh\u00e5ndskrifter forblev i kancelliet til ind i 1700-tallets f\u00f8rste ti\u00e5r. Derefter kom Renzel-h\u00e5ndskriftet, (re), gennem \u00e9t forl\u00f8b og Svaning h\u00e5ndskrifterne, (svI) og (svII), gennem et andet.<\/p>\n
To forhold fik betydning for de tre h\u00e5ndskrifters overleveringsforl\u00f8b:<\/p>\n
Kancelliets flytninger og Frederik Rostgaard<\/h4>\n
P\u00e5 det tidspunkt led kongens hof med husholdning og centraladministration af pladsmangel. Det endte med, at K\u00f8benhavns Slot i \u00e5r 1731 blev revet ned for at give plads for Christiansborg. Kongens bibliotek blev splittet op, s\u00e5 de renskrevne viseh\u00e5ndskrifter i kongens bibliotek blev spredt ud til diverse h\u00f8jtst\u00e5ende embedsm\u00e6nds huse. De h\u00e5ndskrifter, det her drejer sig om, h\u00f8rte imidlertid til i kongens danske kancellis arkiv. Det fremg\u00e5r ogs\u00e5 af deres overleveringsforl\u00f8b.<\/p>\n
Kancelliet fik et nyt hus ved K\u00f8benhavns Slot \u00e5r 1710-11, men der var ikke plads til dets efterh\u00e5nden svulmende arkiv. Det var splittet op og en del opbevaret i k\u00e6lderen under Rosenborg. I \u00e5r 1720 blev det endelig samlet i en ny bygning p\u00e5 Slotsholmen.<\/p>\n
Frederik Rostgaard havde ansvaret for arkivet \u00e5r 1700-1721. Han blev derefter kancelliets oversekret\u00e6r. Han omskrev indenfor \u00e5rene 1711-1721 en del af l\u00f8sbladene fra kancelliets ophobede m\u00e6ngde af visetekster, s\u00e5 det blev til den samling, der nu kaldes for Holsteins viseh\u00e5ndskrift, af mig omtalt som (holst). (se afsnittet derom, is\u00e6r s. 587-588 i bind 2).<\/p>\n
Frederik Rostgaard blev i \u00e5r 1721 forfremmet til oversekret\u00e6r i kancelliet. Han tid i det h\u00f8je embede blev kort. Han blev anklaget for bestikkelse og faldt helt ud af centraladministrationen i \u00e5r 1724-1725. Han bevarede interessen for viserne og afskrev, formentlig omkring \u00e5r 1731-32, hele h\u00e5ndskriftet (reen), som blev opbevaret p\u00e5 Universitetsbiblioteket. Denne afskrift blev til det sidste af viseh\u00e5ndskrifterne, (totf). (derom, s. 587 i bind 2)<\/p>"}},"slug":"et_pb_text"}" data-et-multi-view-load-tablet-hidden="true">
Visehåndskrifternes overlevering

Overleveringen af (re), (svI) og (svII) til s. 193-194 i bind 2:

Anders . Vedel fik udleveret fire visehåndskrifter i år 1586 til brug for 100-visebogen. Han leverede de tre tilbage, så der ses et markant forbrug af forlæg derfra, første gang i håndskriftet (sos) år 1595. Tome II gik tabt. (om forholdet til andre håndskrifter i afsnittet om Vedels samling (vesml), s. 181-193 i bind 2).

De tre bevarede visehåndskrifter forblev i kancelliet til ind i 1700-tallets første tiår. Derefter kom Renzel-håndskriftet, (re), gennem ét forløb og Svaning håndskrifterne, (svI) og (svII), gennem et andet.

To forhold fik betydning for de tre håndskrifters overleveringsforløb:

Kancelliets flytninger og Frederik Rostgaard

På det tidspunkt led kongens hof med husholdning og centraladministration af pladsmangel. Det endte med, at Københavns Slot i år 1731 blev revet ned for at give plads for Christiansborg. Kongens bibliotek blev splittet op, så de renskrevne visehåndskrifter i kongens bibliotek blev spredt ud til diverse højtstående embedsmænds huse. De håndskrifter, det her drejer sig om, hørte imidlertid til i kongens danske kancellis arkiv. Det fremgår også af deres overleveringsforløb.

Kancelliet fik et nyt hus ved Københavns Slot år 1710-11, men der var ikke plads til dets efterhånden svulmende arkiv. Det var splittet op og en del opbevaret i kælderen under Rosenborg. I år 1720 blev det endelig samlet i en ny bygning på Slotsholmen.

Frederik Rostgaard havde ansvaret for arkivet år 1700-1721. Han blev derefter kancelliets oversekretær. Han omskrev indenfor årene 1711-1721 en del af løsbladene fra kancelliets ophobede mængde af visetekster, så det blev til den samling, der nu kaldes for Holsteins visehåndskrift, af mig omtalt som (holst). (se afsnittet derom, især s. 587-588 i bind 2).

Frederik Rostgaard blev i år 1721 forfremmet til oversekretær i kancelliet. Han tid i det høje embede blev kort. Han blev anklaget for bestikkelse og faldt helt ud af centraladministrationen i år 1724-1725. Han bevarede interessen for viserne og afskrev, formentlig omkring år 1731-32, hele håndskriftet (reen), som blev opbevaret på Universitetsbiblioteket. Denne afskrift blev til det sidste af visehåndskrifterne, (totf). (derom, s. 587 i bind 2)

Viseh\u00e5ndskrifterne (svI) og (svII)<\/h4>\n
Underafsnittet Nyere Samling<\/em> (s. 640-641) i afsnittet om H\u00e5ndskrifternes overlevering<\/em>, omtaler overleveringsforl\u00f8bet for (svI) og (svII). De to h\u00e5ndskrifter fulgte med kancelliets arkivalier til Gehejmearkivets nye bygning i \u00e5r 1720.<\/p>\n
Hans Gram (+ 1748), der var professor ved Universitet, blev udn\u00e6vnt til kongelig historiograf \u00e5r 1730. Han blev samtidig arkivar og kongelig bibliotekar. \u00a0I \u00e5r 1731 blev han udn\u00e6vnt til Gehejmearkivar, dermed til arkivets \u00f8verste. I \u00e5r 1745 var han med til at stifte Det kgl. Danske Selskab for F\u00e6drelandets Historie sammen med Jacob Langebek. Denne fik stillingen som Selskabets forstander og afl\u00f8ste siden Hans Gram som gehejmearkivar. Berhard M\u00f8llmann afl\u00f8ste Hans Gram som bibliotekar p\u00e5 Det kgl. Bibliotek.<\/p>\n
Om viseh\u00e5ndskrifternes overlevering ud fra registranterne<\/h5>\n
Selskabets bibliotek blev registreret i Hans Grams d\u00f8ds\u00e5r 1748. Registranten n\u00e6vner nr. 91:<\/p>\n
\u201d91. En Bog med gamle Danske Viser, hvori endeel, som ikke findes iblandt de trykte K\u00e6mpe=viser. For\u00e6ret af Hans Gram<\/em>\u201d. (note: RA; Selskabet for F\u00e6drelandets Historie. Bibliotekskatalog. Trykt i 4\u00a4. Begyndelse og Tilvexst I de tre f\u00f8rste Aar, Kbh. 1748, s. 158. Manuscripter in Quarto.)<\/p>\n
Det fremg\u00e5r deraf, at h\u00e5ndskrifterne var blevet bundet sammen til (svI+svII) og at gehejmearkivaren havde for\u00e6ret dem til Selskabet.<\/p>\n
Da staten og ikke mindst hoffet fattedes penge kom det sammenbundne h\u00e5ndskrift med p\u00e5 en auktion i \u00e5r 1758. Det blev omtalt uudgrundeligt i auktionskatalogen under Manuscripta in Quarto<\/em> som:<\/p>\n
\u201d54. En meget gammel Dansk Visebog<\/em>\u201d. (note: Fortegnelse paa Endeel gode Skrifter og B\u00f8ger\u2026.Kbh.1758, s. 637 i bind 2)<\/p>\n
Viseh\u00e5ndskriftet kom tilbage til Selskabet igen, sikkert fordi Jacob Langebek k\u00f8bte det. Viseudgiverne Christian Sandvig og Rasmus Nyerup, som udgav Levninger af Middelalderens Digtekunst bd. 1 \u00e5r 1780 og bd. 2 \u00e5r 1784, fortalte, at det var i Selskabets bibliotek. Rasmus Nyerup gentog det i Udvalgte Danske Viser V \u00e5r 1814 (jf. Tidligere omtale s. 129, afsnittet slutning og indledning bindes dermed sammen).<\/p>\n
Da Det kgl. Danske Selskab for F\u00e6drelandets Historie blev omorganiseret, registrerede det biblioteket igen. Det blev opdaget, at viseh\u00e5ndskriftet var v\u00e6k:<\/p>\n
\u201d91: En Bog med gamle danske Viser, hvori en deel, som ikke findes i blandt de trykte K\u00e6mpe=Viser. Screvet af Hans Etatsraad Gram.<\/em>\u201d: \u201dNB: Er laant til Hs.G<\/em>\u201d: \u201dfattis (?) 1822<\/em>\u201d. (note: Nks. 875, 8\u00a4 (reelt 4\u00a4): Catalog over det Kongelige Danske Selskab for F\u00e6drelandets Historie og Sprog dets Eiendomme henh\u00f8rende til det forrige danske Selskab 1822 ved Selskabets sekret\u00e6r Vilhelm Benzon).<\/p>\n
b.<\/h4>\n
Rasmus Nyerup, der arbejdede p\u00e5 Det kongelige Bibliotek, havde taget viseh\u00e5ndskriftet til sig. Han delte det i to, s\u00e5dan som det oprindeligt havde v\u00e6ret. Han indlemmede (svI) og (svII) i Nyere Samling, hvor de fik nummer NkS 815b, 4\u00a4: \u201dEn samling af danske K\u00e6mpeviser. Haandskrift fra det 17de Aarhundrede i 2 dele.<\/em>\u201d<\/p>","tablet":"
Viseh\u00e5ndskrifterne (svI) og (svII)<\/h4>\n
Underafsnittet Nyere Samling<\/em> (s. 640-641) i afsnittet om H\u00e5ndskrifternes overlevering<\/em>, omtaler overleveringsforl\u00f8bet for (svI) og (svII). De to h\u00e5ndskrifter fulgte med kancelliets arkivalier til Gehejmearkivets nye bygning i \u00e5r 1720.<\/p>\n
Hans Gram (+ 1748), der var professor ved Universitet, blev udn\u00e6vnt til kongelig historiograf \u00e5r 1730. Han blev samtidig arkivar og kongelig bibliotekar. I \u00e5r 1731 blev han udn\u00e6vnt til Gehejmearkivar, dermed til arkivets \u00f8verste. I \u00e5r 1745 var han med til at stifte Det kgl. Danske Selskab for F\u00e6drelandets Historie sammen med Jacob Langebek. Denne fik stillingen som Selskabets forstander og afl\u00f8ste siden Hans Gram som gehejmearkivar. Berhard M\u00f8llmann afl\u00f8ste Hans Gram som bibliotekar p\u00e5 Det kgl. Bibliotek.<\/p>\n
Om viseh\u00e5ndskrifternes overlevering ud fra registranterne<\/h5>\n
Selskabets bibliotek blev registreret i Hans Grams d\u00f8ds\u00e5r 1748. Registranten n\u00e6vner nr. 91:<\/p>\n
\u201d91. En Bog med gamle Danske Viser, hvori endeel, som ikke findes iblandt de trykte K\u00e6mpe=viser. For\u00e6ret af Hans Gram<\/em>\u201d. (note: RA; Selskabet for F\u00e6drelandets Historie. Bibliotekskatalog. Trykt i 4\u00a4. Begyndelse og Tilvexst I de tre f\u00f8rste Aar, Kbh. 1748, s. 158. Manuscripter in Quarto.)<\/p>\n
Det fremg\u00e5r deraf, at h\u00e5ndskrifterne var blevet bundet sammen til (svI+svII) og at gehejmearkivaren havde for\u00e6ret dem til Selskabet.<\/p>\n
Da staten og ikke mindst hoffet fattedes penge kom det sammenbundne h\u00e5ndskrift med p\u00e5 en auktion i \u00e5r 1758. Det blev omtalt uudgrundeligt i auktionskatalogen under Manuscripta in Quarto<\/em> som:<\/p>\n
\u201d54. En meget gammel Dansk Visebog<\/em>\u201d. (note: Fortegnelse paa Endeel gode Skrifter og B\u00f8ger\u2026.Kbh.1758, s. 637 i bind 2)<\/p>\n
Viseh\u00e5ndskriftet kom tilbage til Selskabet igen, sikkert fordi Jacob Langebek k\u00f8bte det. Viseudgiverne Christian Sandvig og Rasmus Nyerup, som udgav Levninger af Middelalderens Digtekunst bd. 1 \u00e5r 1780 og bd. 2 \u00e5r 1784, fortalte, at det var i Selskabets bibliotek. Rasmus Nyerup gentog det i Udvalgte Danske Viser V \u00e5r 1814 (jf. Tidligere omtale s. 129, afsnittet slutning og indledning bindes dermed sammen).<\/p>\n
Da Det kgl. Danske Selskab for F\u00e6drelandets Historie blev omorganiseret, registrerede det biblioteket igen. Det blev opdaget, at viseh\u00e5ndskriftet var v\u00e6k:<\/p>\n
\u201d91: En Bog med gamle danske Viser, hvori en deel, som ikke findes i blandt de trykte K\u00e6mpe=Viser. Screvet af Hans Etatsraad Gram.<\/em>\u201d: \u201dNB: Er laant til Hs.G<\/em>\u201d: \u201dfattis (?) 1822<\/em>\u201d. (note: Nks. 875, 8\u00a4 (reelt 4\u00a4): Catalog over det Kongelige Danske Selskab for F\u00e6drelandets Historie og Sprog dets Eiendomme henh\u00f8rende til det forrige danske Selskab 1822 ved Selskabets sekret\u00e6r Vilhelm Benzon).<\/p>\n
b.<\/h4>\n
Rasmus Nyerup, der arbejdede p\u00e5 Det kongelige Bibliotek, havde taget viseh\u00e5ndskriftet til sig. Han delte det i to, s\u00e5dan som det oprindeligt havde v\u00e6ret. Han indlemmede (svI) og (svII) i Nyere Samling, hvor de fik nummer NkS 815b, 4\u00a4: \u201dEn samling af danske K\u00e6mpeviser. Haandskrift fra det 17de Aarhundrede i 2 dele.<\/em>\u201d<\/p>","phone":"
Viseh\u00e5ndskrifterne (svI) og (svII)<\/h3>\n
Underafsnittet Nyere Samling<\/em> (s. 640-641) i afsnittet om H\u00e5ndskrifternes overlevering<\/em>, omtaler overleveringsforl\u00f8bet for (svI) og (svII). De to h\u00e5ndskrifter fulgte med kancelliets arkivalier til Gehejmearkivets nye bygning i \u00e5r 1720.<\/p>\n
Hans Gram (+ 1748), der var professor ved Universitet, blev udn\u00e6vnt til kongelig historiograf \u00e5r 1730. Han blev samtidig arkivar og kongelig bibliotekar. I \u00e5r 1731 blev han udn\u00e6vnt til Gehejmearkivar, dermed til arkivets \u00f8verste. I \u00e5r 1745 var han med til at stifte Det kgl. Danske Selskab for F\u00e6drelandets Historie sammen med Jacob Langebek. Denne fik stillingen som Selskabets forstander og afl\u00f8ste siden Hans Gram som gehejmearkivar. Berhard M\u00f8llmann afl\u00f8ste Hans Gram som bibliotekar p\u00e5 Det kgl. Bibliotek.<\/p>\n
Om viseh\u00e5ndskrifternes overlevering ud fra registranterne<\/h4>\n
Selskabets bibliotek blev registreret i Hans Grams d\u00f8ds\u00e5r 1748. Registranten n\u00e6vner nr. 91:<\/p>\n
\u201d91. En Bog med gamle Danske Viser, hvori endeel, som ikke findes iblandt de trykte K\u00e6mpe=viser. For\u00e6ret af Hans Gram<\/em>\u201d. (note: RA; Selskabet for F\u00e6drelandets Historie. Bibliotekskatalog. Trykt i 4\u00a4. Begyndelse og Tilvexst I de tre f\u00f8rste Aar, Kbh. 1748, s. 158. Manuscripter in Quarto.)<\/p>\n
Det fremg\u00e5r deraf, at h\u00e5ndskrifterne var blevet bundet sammen til (svI+svII) og at gehejmearkivaren havde for\u00e6ret dem til Selskabet.<\/p>\n
Da staten og ikke mindst hoffet fattedes penge kom det sammenbundne h\u00e5ndskrift med p\u00e5 en auktion i \u00e5r 1758. Det blev omtalt uudgrundeligt i auktionskatalogen under Manuscripta in Quarto<\/em> som:<\/p>\n
\u201d54. En meget gammel Dansk Visebog<\/em>\u201d. (note: Fortegnelse paa Endeel gode Skrifter og B\u00f8ger\u2026.Kbh.1758, s. 637 i bind 2)<\/p>\n
Viseh\u00e5ndskriftet kom tilbage til Selskabet igen, sikkert fordi Jacob Langebek k\u00f8bte det. Viseudgiverne Christian Sandvig og Rasmus Nyerup, som udgav Levninger af Middelalderens Digtekunst bd. 1 \u00e5r 1780 og bd. 2 \u00e5r 1784, fortalte, at det var i Selskabets bibliotek. Rasmus Nyerup gentog det i Udvalgte Danske Viser V \u00e5r 1814 (jf. Tidligere omtale s. 129, afsnittet slutning og indledning bindes dermed sammen).<\/p>\n
Da Det kgl. Danske Selskab for F\u00e6drelandets Historie blev omorganiseret, registrerede det biblioteket igen. Det blev opdaget, at viseh\u00e5ndskriftet var v\u00e6k:<\/p>\n
\u201d91: En Bog med gamle danske Viser, hvori en deel, som ikke findes i blandt de trykte K\u00e6mpe=Viser. Screvet af Hans Etatsraad Gram.<\/em>\u201d: \u201dNB: Er laant til Hs.G<\/em>\u201d: \u201dfattis (?) 1822<\/em>\u201d. (note: Nks. 875, 8\u00a4 (reelt 4\u00a4): Catalog over det Kongelige Danske Selskab for F\u00e6drelandets Historie og Sprog dets Eiendomme henh\u00f8rende til det forrige danske Selskab 1822 ved Selskabets sekret\u00e6r Vilhelm Benzon).<\/p>\n
b.<\/h4>\n
Rasmus Nyerup, der arbejdede p\u00e5 Det kongelige Bibliotek, havde taget viseh\u00e5ndskriftet til sig. Han delte det i to, s\u00e5dan som det oprindeligt havde v\u00e6ret. Han indlemmede (svI) og (svII) i Nyere Samling, hvor de fik nummer NkS 815b, 4\u00a4: \u201dEn samling af danske K\u00e6mpeviser. Haandskrift fra det 17de Aarhundrede i 2 dele.<\/em>\u201d<\/p>"}},"slug":"et_pb_text"}" data-et-multi-view-load-tablet-hidden="true" data-et-multi-view-load-phone-hidden="true">
Visehåndskrifterne (svI) og (svII)

Underafsnittet Nyere Samling (s. 640-641) i afsnittet om Håndskrifternes overlevering, omtaler overleveringsforløbet for (svI) og (svII). De to håndskrifter fulgte med kancelliets arkivalier til Gehejmearkivets nye bygning i år 1720.

Hans Gram (+ 1748), der var professor ved Universitet, blev udnævnt til kongelig historiograf år 1730. Han blev samtidig arkivar og kongelig bibliotekar. I år 1731 blev han udnævnt til Gehejmearkivar, dermed til arkivets øverste. I år 1745 var han med til at stifte Det kgl. Danske Selskab for Fædrelandets Historie sammen med Jacob Langebek. Denne fik stillingen som Selskabets forstander og afløste siden Hans Gram som gehejmearkivar. Berhard Møllmann afløste Hans Gram som bibliotekar på Det kgl. Bibliotek.

Om visehåndskrifternes overlevering ud fra registranterne

Selskabets bibliotek blev registreret i Hans Grams dødsår 1748. Registranten nævner nr. 91:

”91. En Bog med gamle Danske Viser, hvori endeel, som ikke findes iblandt de trykte Kæmpe=viser. Foræret af Hans Gram”. (note: RA; Selskabet for Fædrelandets Historie. Bibliotekskatalog. Trykt i 4¤. Begyndelse og Tilvexst I de tre første Aar, Kbh. 1748, s. 158. Manuscripter in Quarto.)

Det fremgår deraf, at håndskrifterne var blevet bundet sammen til (svI+svII) og at gehejmearkivaren havde foræret dem til Selskabet.

Da staten og ikke mindst hoffet fattedes penge kom det sammenbundne håndskrift med på en auktion i år 1758. Det blev omtalt uudgrundeligt i auktionskatalogen under Manuscripta in Quarto som:

”54. En meget gammel Dansk Visebog”. (note: Fortegnelse paa Endeel gode Skrifter og Bøger….Kbh.1758, s. 637 i bind 2)

Visehåndskriftet kom tilbage til Selskabet igen, sikkert fordi Jacob Langebek købte det. Viseudgiverne Christian Sandvig og Rasmus Nyerup, som udgav Levninger af Middelalderens Digtekunst bd. 1 år 1780 og bd. 2 år 1784, fortalte, at det var i Selskabets bibliotek. Rasmus Nyerup gentog det i Udvalgte Danske Viser V år 1814 (jf. Tidligere omtale s. 129, afsnittet slutning og indledning bindes dermed sammen).

Da Det kgl. Danske Selskab for Fædrelandets Historie blev omorganiseret, registrerede det biblioteket igen. Det blev opdaget, at visehåndskriftet var væk:

”91: En Bog med gamle danske Viser, hvori en deel, som ikke findes i blandt de trykte Kæmpe=Viser. Screvet af Hans Etatsraad Gram.”: ”NB: Er laant til Hs.G”: ”fattis (?) 1822”. (note: Nks. 875, 8¤ (reelt 4¤): Catalog over det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog dets Eiendomme henhørende til det forrige danske Selskab 1822 ved Selskabets sekretær Vilhelm Benzon).

b.

Rasmus Nyerup, der arbejdede på Det kongelige Bibliotek, havde taget visehåndskriftet til sig. Han delte det i to, sådan som det oprindeligt havde været. Han indlemmede (svI) og (svII) i Nyere Samling, hvor de fik nummer NkS 815b, 4¤: ”En samling af danske Kæmpeviser. Haandskrift fra det 17de Aarhundrede i 2 dele.”

Rentzel-h\u00e5ndskriftets overlevering<\/h4>\n
Frederik Rostgaard mistede sit embede. Han fik b\u00f8der og kom til at mangle penge. Dertil kom, at styret kan have haft anklager mod ham for at have taget b\u00f8ger og arkivalier til sig. Han valgte i al fald at s\u00e6lge alt, hvad han havde erhvervet i sin embedsperiode, som ikke kom fra egne udlandsrejser. Han skelnede ikke mellem det, han havde k\u00f8bt, f\u00e5et eller taget. (note: NkS 275c, 8\u00a4 indeholder Rostgaards registrant over sit tilbagev\u00e6rende bibliotek)<\/p>\n
Kataloget til Frederik Rostgaards auktion over sit bibliotek i \u00e5r 1726 vidner om, at han havde tilegnet sig viseh\u00e5ndskrifterne (am), (re) og (kglbr), antagelig ogs\u00e5 (vikv). De tre f\u00f8rstn\u00e6vnte kom til at f\u00f8lges ad, s\u00e5 (re) dukkede op i flere kataloger som det midterste af dem.<\/p>\n
Om viseh\u00e5ndskriftets overlevering ud fra auktionskatalogerne<\/h5>\n
F\u00f8rst kataloger fra Frederik Rostgaards auktion \u00e5r 1726:<\/p>\n
\u201dnr. 923: Gamle Danske Historiske Viiser [Et temmelig got Volumen] in 4to; solgt til grev nr. 923: Gamle Danske Historiske Viiser [Et temmelig got Volumen] in 4to; solgt til grev Danneskiold for 3-4-8.<\/em>\u201d (note Bibliotheca Rostgaardiana in duas oartes divisa qvarumm Prior Impressisos libros altra manuscriptos exhibit. Hafni\u00e6 1726.)<\/p>\n
b.<\/h4>\n
Grev Danneskiolds bibliotek kom p\u00e5 auktion i \u00e5r 1732 og (re) kom derfor med igen, denne gang som nr.<\/p>\n
\u201dNo 418: Et andet Bind med gamle Danske Historiske Viser in 4to\u201d <\/em>(note: Bibliotheca Daneschioldiana, seu catallogus libroum\u2026.Christiani Comitis de Daneschiold in Samsoe\u2026Hafni\u00e6 1732;<\/p>\n
De tre viseh\u00e5ndskrifter blev indk\u00f8bt af Det kgl. Bibliotek, hvor Hans Gram var bibliotekar.<\/p>\n
(her vil jeg tilf\u00f8je, at du har set et andet eksemplar af kataloget, end jeg gjorde, men jeg har nu fundet det p\u00e5 nettet. Opk\u00f8beren var, som du n\u00e6vner, boghandler J. C. Rothe. Du antager, at Hans Grams underordnede Bernhard M\u00f8llmann kan have st\u00e5et bag).<\/p>\n
c.<\/h4>\n
Berhard M\u00f8llmann efterfulgte Hans Gram som bibliotekar. Han d\u00f8de i \u00e5r 1778, men havde blandet Det kgl. Biblioteks materialer og sine egne sammen i udstrakt omfang. Det var derfor ogs\u00e5 vanskeligt at s\u00e6lge hans bibliotek. Der var flere problemer under katalogets udf\u00e6rdigelse i \u00e5r 1782-1783. Det f\u00f8rste udkast listede (am), (kglbr) og (re), sidstn\u00e6vnte i midten som:<\/p>\n
\u201d575. En anden Samling af ditto<\/em>\u201d (note: Additamenta 109, 2\u00a4: Catalog over Manuskriptsamling ved C. Ursin, 11\/6 1782)<\/p>\n
Professor Abraham Kall tog dem med i det trykte katalog til den planlagte auktion i maj 1783 som:<\/p>\n
\u201d12. Gamle Danske Viser. 13. Ditto. 14. Ditto\u201d <\/em>(note: s. 144 i M\u00f8llmann Berhard: Fortegnelse over\u2026.Kbh. 1783)<\/p>\n
Det kgl. Bibliotek klagede til kongen over auktionen. Kongen k\u00f8bte derfor det hele og gav det til Biblioteket. H\u00e5ndskriftet (re) blev derefter registreret efter (am) som Gks. 2397, 4\u00a4: \u201dEn anden samling, omtrent fra same tid uden dat<\/em>.\u201d<\/p>","tablet":"
Rentzel-h\u00e5ndskriftets overlevering<\/h3>\n
Frederik Rostgaard mistede sit embede. Han fik b\u00f8der og kom til at mangle penge. Dertil kom, at styret kan have haft anklager mod ham for at have taget b\u00f8ger og arkivalier til sig. Han valgte i al fald at s\u00e6lge alt, hvad han havde erhvervet i sin embedsperiode, som ikke kom fra egne udlandsrejser. Han skelnede ikke mellem det, han havde k\u00f8bt, f\u00e5et eller taget. (note: NkS 275c, 8\u00a4 indeholder Rostgaards registrant over sit tilbagev\u00e6rende bibliotek)<\/p>\n
Kataloget til Frederik Rostgaards auktion over sit bibliotek i \u00e5r 1726 vidner om, at han havde tilegnet sig viseh\u00e5ndskrifterne (am), (re) og (kglbr), antagelig ogs\u00e5 (vikv). De tre f\u00f8rstn\u00e6vnte kom til at f\u00f8lges ad, s\u00e5 (re) dukkede op i flere kataloger som det midterste af dem.<\/p>\n
Om viseh\u00e5ndskriftets overlevering ud fra auktionskatalogerne<\/h4>\n
F\u00f8rst kataloger fra Frederik Rostgaards auktion \u00e5r 1726:<\/p>\n
\u201dnr. 923: Gamle Danske Historiske Viiser [Et temmelig got Volumen] in 4to; solgt til grev nr. 923: Gamle Danske Historiske Viiser [Et temmelig got Volumen] in 4to; solgt til grev Danneskiold for 3-4-8.<\/em>\u201d (note Bibliotheca Rostgaardiana in duas oartes divisa qvarumm Prior Impressisos libros altra manuscriptos exhibit. Hafni\u00e6 1726.)<\/p>\n
b.<\/h4>\n
Grev Danneskiolds bibliotek kom p\u00e5 auktion i \u00e5r 1732 og (re) kom derfor med igen, denne gang som nr.<\/p>\n
\u201dNo 418: Et andet Bind med gamle Danske Historiske Viser in 4to\u201d <\/em>(note: Bibliotheca Daneschioldiana, seu catallogus libroum\u2026.Christiani Comitis de Daneschiold in Samsoe\u2026Hafni\u00e6 1732;<\/p>\n
De tre viseh\u00e5ndskrifter blev indk\u00f8bt af Det kgl. Bibliotek, hvor Hans Gram var bibliotekar.<\/p>\n
(her vil jeg tilf\u00f8je, at du har set et andet eksemplar af kataloget, end jeg gjorde, men jeg har nu fundet det p\u00e5 nettet. Opk\u00f8beren var, som du n\u00e6vner, boghandler J. C. Rothe. Du antager, at Hans Grams underordnede Bernhard M\u00f8llmann kan have st\u00e5et bag).<\/p>\n
c.<\/h4>\n
Berhard M\u00f8llmann efterfulgte Hans Gram som bibliotekar. Han d\u00f8de i \u00e5r 1778, men havde blandet Det kgl. Biblioteks materialer og sine egne sammen i udstrakt omfang. Det var derfor ogs\u00e5 vanskeligt at s\u00e6lge hans bibliotek. Der var flere problemer under katalogets udf\u00e6rdigelse i \u00e5r 1782-1783. Det f\u00f8rste udkast listede (am), (kglbr) og (re), sidstn\u00e6vnte i midten som:<\/p>\n
\u201d575. En anden Samling af ditto<\/em>\u201d (note: Additamenta 109, 2\u00a4: Catalog over Manuskriptsamling ved C. Ursin, 11\/6 1782)<\/p>\n
Professor Abraham Kall tog dem med i det trykte katalog til den planlagte auktion i maj 1783 som:<\/p>\n
\u201d12. Gamle Danske Viser. 13. Ditto. 14. Ditto\u201d <\/em>(note: s. 144 i M\u00f8llmann Berhard: Fortegnelse over\u2026.Kbh. 1783)<\/p>\n
Det kgl. Bibliotek klagede til kongen over auktionen. Kongen k\u00f8bte derfor det hele og gav det til Biblioteket. H\u00e5ndskriftet (re) blev derefter registreret efter (am) som Gks. 2397, 4\u00a4: \u201dEn anden samling, omtrent fra same tid uden dat<\/em>.\u201d<\/p>"}},"slug":"et_pb_text"}" data-et-multi-view-load-tablet-hidden="true">
Rentzel-håndskriftets overlevering

Frederik Rostgaard mistede sit embede. Han fik bøder og kom til at mangle penge. Dertil kom, at styret kan have haft anklager mod ham for at have taget bøger og arkivalier til sig. Han valgte i al fald at sælge alt, hvad han havde erhvervet i sin embedsperiode, som ikke kom fra egne udlandsrejser. Han skelnede ikke mellem det, han havde købt, fået eller taget. (note: NkS 275c, 8¤ indeholder Rostgaards registrant over sit tilbageværende bibliotek)

Kataloget til Frederik Rostgaards auktion over sit bibliotek i år 1726 vidner om, at han havde tilegnet sig visehåndskrifterne (am), (re) og (kglbr), antagelig også (vikv). De tre førstnævnte kom til at følges ad, så (re) dukkede op i flere kataloger som det midterste af dem.

Om visehåndskriftets overlevering ud fra auktionskatalogerne

Først kataloger fra Frederik Rostgaards auktion år 1726:

”nr. 923: Gamle Danske Historiske Viiser [Et temmelig got Volumen] in 4to; solgt til grev nr. 923: Gamle Danske Historiske Viiser [Et temmelig got Volumen] in 4to; solgt til grev Danneskiold for 3-4-8.” (note Bibliotheca Rostgaardiana in duas oartes divisa qvarumm Prior Impressisos libros altra manuscriptos exhibit. Hafniæ 1726.)

b.

Grev Danneskiolds bibliotek kom på auktion i år 1732 og (re) kom derfor med igen, denne gang som nr.

”No 418: Et andet Bind med gamle Danske Historiske Viser in 4to” (note: Bibliotheca Daneschioldiana, seu catallogus libroum….Christiani Comitis de Daneschiold in Samsoe…Hafniæ 1732;

De tre visehåndskrifter blev indkøbt af Det kgl. Bibliotek, hvor Hans Gram var bibliotekar.

(her vil jeg tilføje, at du har set et andet eksemplar af kataloget, end jeg gjorde, men jeg har nu fundet det på nettet. Opkøberen var, som du nævner, boghandler J. C. Rothe. Du antager, at Hans Grams underordnede Bernhard Møllmann kan have stået bag).

c.

Berhard Møllmann efterfulgte Hans Gram som bibliotekar. Han døde i år 1778, men havde blandet Det kgl. Biblioteks materialer og sine egne sammen i udstrakt omfang. Det var derfor også vanskeligt at sælge hans bibliotek. Der var flere problemer under katalogets udfærdigelse i år 1782-1783. Det første udkast listede (am), (kglbr) og (re), sidstnævnte i midten som:

”575. En anden Samling af ditto” (note: Additamenta 109, 2¤: Catalog over Manuskriptsamling ved C. Ursin, 11/6 1782)

Professor Abraham Kall tog dem med i det trykte katalog til den planlagte auktion i maj 1783 som:

”12. Gamle Danske Viser. 13. Ditto. 14. Ditto” (note: s. 144 i Møllmann Berhard: Fortegnelse over….Kbh. 1783)

Det kgl. Bibliotek klagede til kongen over auktionen. Kongen købte derfor det hele og gav det til Biblioteket. Håndskriftet (re) blev derefter registreret efter (am) som Gks. 2397, 4¤: ”En anden samling, omtrent fra same tid uden dat.”

Det tabte viseh\u00e5ndskrift, Tome II<\/h4>\n
Anders S. Vedel tilbageleverede ikke Tome II, som forsvandt, senest da hans bibliotek blev solgt. Det er ikke lykkedes mig at finde noget som helst spor af dets efterf\u00f8lgende overlevering.<\/p>\n
Der har v\u00e6ret en diskussion om dette tabte h\u00e5ndskrift, hvortil du har tilf\u00f8jet (re) i din artikel 1986. Diskussionen handler om, hvilke viseh\u00e5ndskrifter og visetryk, som biskop Christian Worm var i besiddelse af \u2013 indtil hans bibliotek gik op i r\u00f8g under K\u00f8benhavns brand \u00e5r 1728.<\/p>\n
Det kommenterer jeg (s. 589-590 i afsnittet om (holst),bind 2).<\/p>\n
Peder Syvs notater om Biskoppens k\u00e6mpeviser<\/h5>\n
Biskop over Sj\u00e6lland \u00e5r 1711-1737 Christian Worm havde arvet viseh\u00e5ndskriftet “Biskoppens Kiampewiser<\/em>” efter sin far. Frederik Rostgaard afskrev tekster derfra til (holst) og gav det i \u00f8vrigt dets navn.<\/p>\n
Christian Worms far Willum Worm (+1704) var professor i fysik p\u00e5 Universitetet og bibliotekar p\u00e5 kongens bibliotek. Willum Worm havde vist nogle af sine b\u00f8ger til Peder Syv, der noterede derom i Den danske Boglade under overskriften “Hoos D. Willem Worm<\/em>“.<\/p>\n
Det fremg\u00e5r af Peder Syvs notater, at Willum Worm havde nogle sagaer, et par versioner af viser om Regner Lodborg (200-visebogen nr. 3-5) og “Nogle Andre af de gemeene Kempeviser<\/em>“. Syv f\u00f8jede til derved: “Seete<\/em>“. (note: s. 179 i Den Danske Boglade. Spetimii, KglB: Rostgaard 151, 4\u00a4 Ud fra bl\u00e6k, skrift og spredte dateringer skrev Syv i den ad flere omgange indenfor \u00e5rene 1666 -1694, hvorefter han kun tilf\u00f8jede f\u00e5 bem\u00e6rkninger i \u00e5r 1696 og 1701).<\/p>\n
Peder Syv daterede ikke sit afsnit i Bogladen, der var p\u00e5begyndt \u00e5r 1666, men det h\u00f8rte til blandt de sene indf\u00f8jelser deri fra \u00e5rene 1687-1694.<\/p>\n
Syv vendte tilbage til Willum Worms viseh\u00e5ndskriftet i fortalen til 200-visebogen, hvori han forbandt det med bibliotekarens far Ole Worm, mens han refererede til 100-visebogens viser: “Vore gamle Sagers flittige udforsker, Doct. Ole Worm havde selv begyndt udi en Bog at samle en hob saadanne Viser, som endnu findes efter hannem<\/em>” (\u00a710).<\/p>\n
Frederik Rostgaards afskrifter<\/h5>\n
Frederik Rostgaard kom i besiddelse af Den danske Boglade efter Peder Syvs d\u00f8d. Den m\u00e5 have inspireret ham til at bede Christian Worm om lov til at l\u00e5ne viseh\u00e5ndskriftet. Rostgaard fik friere h\u00e6nder efter at v\u00e6re blevet oversekret\u00e6r \u00e5r 1721. Det er s\u00e5ledes muligt, at han f\u00f8rst kontaktede bispen efter at v\u00e6re blevet forfremmet. Dermed afskrev han viserne fra Biskoppens Visebog \u00e5r 1721-1724, som de sidste l\u00f8sblade til (holst).<\/p>\n
Christian Worms eksemplar af 200-visebogen<\/h5>\n
Jeg har ogs\u00e5 omtalt biskop Christian Worms besiddelse af et v\u00e6rk, som m\u00e5 antages at v\u00e6re 200-visebogen (note 190, s. 135 i bind 2).<\/p>\n
Sofus Larsen mente, i sin artikel om (re) i Folkevisstudier i et miskendt kildeskrift 1917, at et spor af den tabte Tome II i Moller\u2019s Cimbria litterata II \u00e5r 1745. Deri stod under overskriften \u201dAliena editioni destinata<\/em>\u201d:\u00a0\u00a0\u201dCantelinarum veterum Danicarum Tomus secundus, qvi in Christ(ian) Wormii Bibliotheca supresse fertur Hafniensi\u201d<\/em>.<\/p>\n
Det lykkedes mig ikke at f\u00e5 fat p\u00e5 Cimbria Literata II under mit arbejde. Jeg har skrevet i min note, at Larsen muligvis misforstod en henvisning til 200-visebogen. Nu er bogen p\u00e5 Google B\u00f8ger. Sofus Larsen citerede fra afsnittet s. 909 om tabte udgaver af Anders S. Vedels arbejder. Han har misforst\u00e5et p\u00e5 grundlag af en foreg\u00e5ende misforst\u00e5else. 200-visebogen var fejlagtigt blevet tillagt Vedel i \u00e5r 1745.<\/p>\n
Der er mange af den slags misforst\u00e5elser, n\u00e5r det drejer sig om viseh\u00e5ndskrifternes overlevering. Det er en af grundene til, at arbejdet med at f\u00f8lge dem gennem auktionskataloger og biblioteksregistranter giver nye og til tider overraskende resultater.<\/p>","tablet":"
Det tabte viseh\u00e5ndskrift, Tome II<\/h3>\n
Anders S. Vedel tilbageleverede ikke Tome II, som forsvandt, senest da hans bibliotek blev solgt. Det er ikke lykkedes mig at finde noget som helst spor af dets efterf\u00f8lgende overlevering.<\/p>\n
Der har v\u00e6ret en diskussion om dette tabte h\u00e5ndskrift, hvortil du har tilf\u00f8jet (re) i din artikel 1986. Diskussionen handler om, hvilke viseh\u00e5ndskrifter og visetryk, som biskop Christian Worm var i besiddelse af \u2013 indtil hans bibliotek gik op i r\u00f8g under K\u00f8benhavns brand \u00e5r 1728.<\/p>\n
Det kommenterer jeg (s. 589-590 i afsnittet om (holst),bind 2).<\/p>\n
Peder Syvs notater om Biskoppens k\u00e6mpeviser<\/h4>\n
Biskop over Sj\u00e6lland \u00e5r 1711-1737 Christian Worm havde arvet viseh\u00e5ndskriftet \"Biskoppens Kiampewiser<\/em>\" efter sin far. Frederik Rostgaard afskrev tekster derfra til (holst) og gav det i \u00f8vrigt dets navn.<\/p>\n
Christian Worms far Willum Worm (+1704) var professor i fysik p\u00e5 Universitetet og bibliotekar p\u00e5 kongens bibliotek. Willum Worm havde vist nogle af sine b\u00f8ger til Peder Syv, der noterede derom i Den danske Boglade under overskriften \"Hoos D. Willem Worm<\/em>\".<\/p>\n
Det fremg\u00e5r af Peder Syvs notater, at Willum Worm havde nogle sagaer, et par versioner af viser om Regner Lodborg (200-visebogen nr. 3-5) og \"Nogle Andre af de gemeene Kempeviser<\/em>\". Syv f\u00f8jede til derved: \"Seete<\/em>\". (note: s. 179 i Den Danske Boglade. Spetimii, KglB: Rostgaard 151, 4\u00a4 Ud fra bl\u00e6k, skrift og spredte dateringer skrev Syv i den ad flere omgange indenfor \u00e5rene 1666 -1694, hvorefter han kun tilf\u00f8jede f\u00e5 bem\u00e6rkninger i \u00e5r 1696 og 1701).<\/p>\n
Peder Syv daterede ikke sit afsnit i Bogladen, der var p\u00e5begyndt \u00e5r 1666, men det h\u00f8rte til blandt de sene indf\u00f8jelser deri fra \u00e5rene 1687-1694.<\/p>\n
Syv vendte tilbage til Willum Worms viseh\u00e5ndskriftet i fortalen til 200-visebogen, hvori han forbandt det med bibliotekarens far Ole Worm, mens han refererede til 100-visebogens viser: \"Vore gamle Sagers flittige udforsker, Doct. Ole Worm havde selv begyndt udi en Bog at samle en hob saadanne Viser, som endnu findes efter hannem<\/em>\" (\u00a710).<\/p>\n
Frederik Rostgaards afskrifter<\/h4>\n
Frederik Rostgaard kom i besiddelse af Den danske Boglade efter Peder Syvs d\u00f8d. Den m\u00e5 have inspireret ham til at bede Christian Worm om lov til at l\u00e5ne viseh\u00e5ndskriftet. Rostgaard fik friere h\u00e6nder efter at v\u00e6re blevet oversekret\u00e6r \u00e5r 1721. Det er s\u00e5ledes muligt, at han f\u00f8rst kontaktede bispen efter at v\u00e6re blevet forfremmet. Dermed afskrev han viserne fra Biskoppens Visebog \u00e5r 1721-1724, som de sidste l\u00f8sblade til (holst).<\/p>\n
Christian Worms eksemplar af 200-visebogen<\/h4>\n
Jeg har ogs\u00e5 omtalt biskop Christian Worms besiddelse af et v\u00e6rk, som m\u00e5 antages at v\u00e6re 200-visebogen (note 190, s. 135 i bind 2):<\/p>\n
Sofus Larsen mente, i sin artikel om (re) i Folkevisstudier i et miskendt kildeskrift 1917, at et spor af den tabte Tome II i Moller\u2019s Cimbria litterata II \u00e5r 1745. Deri stod under overskriften \u201dAliena editioni destinata<\/em>\u201d: \u201dCantelinarum veterum Danicarum Tomus secundus, qvi in Christ(ian) Wormii Bibliotheca supresse fertur Hafniensi\u201d<\/em>.<\/p>\n
Det lykkedes mig ikke at f\u00e5 fat p\u00e5 Cimbria Literata II under mit arbejde. Jeg har skrevet i min note, at Larsen muligvis misforstod en henvisning til 200-visebogen. Nu er bogen p\u00e5 Google B\u00f8ger. Sofus Larsen citerede fra afsnittet s. 909 om tabte udgaver af Anders S. Vedels arbejder. Han har misforst\u00e5et p\u00e5 grundlag af en foreg\u00e5ende misforst\u00e5else. 200-visebogen var fejlagtigt blevet tillagt Vedel i \u00e5r 1745.<\/p>\n
Der er mange af den slags misforst\u00e5elser, n\u00e5r det drejer sig om viseh\u00e5ndskrifternes overlevering. Det er en af grundene til, at arbejdet med at f\u00f8lge dem gennem auktionskataloger og biblioteksregistranter giver nye og til tider overraskende resultater. <\/p>","phone":"
Det tabte viseh\u00e5ndskrift, Tome II<\/h3>\n
Anders S. Vedel tilbageleverede ikke Tome II, som forsvandt, senest da hans bibliotek blev solgt. Det er ikke lykkedes mig at finde noget som helst spor af dets efterf\u00f8lgende overlevering.<\/p>\n
Der har v\u00e6ret en diskussion om dette tabte h\u00e5ndskrift, hvortil du har tilf\u00f8jet (re) i din artikel 1986. Diskussionen handler om, hvilke viseh\u00e5ndskrifter og visetryk, som biskop Christian Worm var i besiddelse af \u2013 indtil hans bibliotek gik op i r\u00f8g under K\u00f8benhavns brand \u00e5r 1728.<\/p>\n
Det kommenterer jeg (s. 589-590 i afsnittet om (holst),bind 2).<\/p>\n
Peder Syvs notater om Biskoppens k\u00e6mpeviser<\/h4>\n
Biskop over Sj\u00e6lland \u00e5r 1711-1737 Christian Worm havde arvet viseh\u00e5ndskriftet \"Biskoppens Kiampewiser<\/em>\" efter sin far. Frederik Rostgaard afskrev tekster derfra til (holst) og gav det i \u00f8vrigt dets navn.<\/p>\n
Christian Worms far Willum Worm (+1704) var professor i fysik p\u00e5 Universitetet og bibliotekar p\u00e5 kongens bibliotek. Willum Worm havde vist nogle af sine b\u00f8ger til Peder Syv, der noterede derom i Den danske Boglade under overskriften \"Hoos D. Willem Worm<\/em>\".<\/p>\n
Det fremg\u00e5r af Peder Syvs notater, at Willum Worm havde nogle sagaer, et par versioner af viser om Regner Lodborg (200-visebogen nr. 3-5) og \"Nogle Andre af de gemeene Kempeviser<\/em>\". Syv f\u00f8jede til derved: \"Seete<\/em>\". (note: s. 179 i Den Danske Boglade. Spetimii, KglB: Rostgaard 151, 4\u00a4 Ud fra bl\u00e6k, skrift og spredte dateringer skrev Syv i den ad flere omgange indenfor \u00e5rene 1666 -1694, hvorefter han kun tilf\u00f8jede f\u00e5 bem\u00e6rkninger i \u00e5r 1696 og 1701).<\/p>\n
Peder Syv daterede ikke sit afsnit i Bogladen, der var p\u00e5begyndt \u00e5r 1666, men det h\u00f8rte til blandt de sene indf\u00f8jelser deri fra \u00e5rene 1687-1694.<\/p>\n
Syv vendte tilbage til Willum Worms viseh\u00e5ndskriftet i fortalen til 200-visebogen, hvori han forbandt det med bibliotekarens far Ole Worm, mens han refererede til 100-visebogens viser: \"Vore gamle Sagers flittige udforsker, Doct. Ole Worm havde selv begyndt udi en Bog at samle en hob saadanne Viser, som endnu findes efter hannem<\/em>\" (\u00a710).<\/p>\n
Frederik Rostgaards afskrifter<\/h4>\n
Frederik Rostgaard kom i besiddelse af Den danske Boglade efter Peder Syvs d\u00f8d. Den m\u00e5 have inspireret ham til at bede Christian Worm om lov til at l\u00e5ne viseh\u00e5ndskriftet. Rostgaard fik friere h\u00e6nder efter at v\u00e6re blevet oversekret\u00e6r \u00e5r 1721. Det er s\u00e5ledes muligt, at han f\u00f8rst kontaktede bispen efter at v\u00e6re blevet forfremmet. Dermed afskrev han viserne fra Biskoppens Visebog \u00e5r 1721-1724, som de sidste l\u00f8sblade til (holst).<\/p>\n
Christian Worms eksemplar af 200-visebogen<\/h4>\n
Jeg har ogs\u00e5 omtalt biskop Christian Worms besiddelse af et v\u00e6rk, som m\u00e5 antages at v\u00e6re 200-visebogen (note 190, s. 135 i bind 2):<\/p>\n
Sofus Larsen mente, i sin artikel om (re) i Folkevisstudier i et miskendt kildeskrift 1917, at et spor af den tabte Tome II i Moller\u2019s Cimbria litterata II \u00e5r 1745. Deri stod under overskriften \u201dAliena editioni destinata<\/em>\u201d: \u201dCantelinarum veterum Danicarum Tomus secundus, qvi in Christ(ian) Wormii Bibliotheca supresse fertur Hafniensi\u201d<\/em>.<\/p>\n
Det lykkedes mig ikke at f\u00e5 fat p\u00e5 Cimbria Literata II under mit arbejde. Jeg har skrevet i min note, at Larsen muligvis misforstod en henvisning til 200-visebogen. Nu er bogen p\u00e5 Google B\u00f8ger. Sofus Larsen citerede fra afsnittet s. 909 om tabte udgaver af Anders S. Vedels arbejder. Han har misforst\u00e5et p\u00e5 grundlag af en foreg\u00e5ende misforst\u00e5else. 200-visebogen var fejlagtigt blevet tillagt Vedel i \u00e5r 1745.<\/p>\n
Der er mange af den slags misforst\u00e5elser, n\u00e5r det drejer sig om viseh\u00e5ndskrifternes overlevering. Det er en af grundene til, at arbejdet med at f\u00f8lge dem gennem auktionskataloger og biblioteksregistranter giver nye og til tider overraskende resultater.<\/p>\n"}},"slug":"et_pb_text"}" data-et-multi-view-load-tablet-hidden="true" data-et-multi-view-load-phone-hidden="true">
Det tabte visehåndskrift, Tome II

Anders S. Vedel tilbageleverede ikke Tome II, som forsvandt, senest da hans bibliotek blev solgt. Det er ikke lykkedes mig at finde noget som helst spor af dets efterfølgende overlevering.

Der har været en diskussion om dette tabte håndskrift, hvortil du har tilføjet (re) i din artikel 1986. Diskussionen handler om, hvilke visehåndskrifter og visetryk, som biskop Christian Worm var i besiddelse af – indtil hans bibliotek gik op i røg under Københavns brand år 1728.

Det kommenterer jeg (s. 589-590 i afsnittet om (holst),bind 2).

Peder Syvs notater om Biskoppens kæmpeviser

Biskop over Sjælland år 1711-1737 Christian Worm havde arvet visehåndskriftet “Biskoppens Kiampewiser” efter sin far. Frederik Rostgaard afskrev tekster derfra til (holst) og gav det i øvrigt dets navn.

Christian Worms far Willum Worm (+1704) var professor i fysik på Universitetet og bibliotekar på kongens bibliotek. Willum Worm havde vist nogle af sine bøger til Peder Syv, der noterede derom i Den danske Boglade under overskriften “Hoos D. Willem Worm“.

Det fremgår af Peder Syvs notater, at Willum Worm havde nogle sagaer, et par versioner af viser om Regner Lodborg (200-visebogen nr. 3-5) og “Nogle Andre af de gemeene Kempeviser“. Syv føjede til derved: “Seete“. (note: s. 179 i Den Danske Boglade. Spetimii, KglB: Rostgaard 151, 4¤ Ud fra blæk, skrift og spredte dateringer skrev Syv i den ad flere omgange indenfor årene 1666 -1694, hvorefter han kun tilføjede få bemærkninger i år 1696 og 1701).

Peder Syv daterede ikke sit afsnit i Bogladen, der var påbegyndt år 1666, men det hørte til blandt de sene indføjelser deri fra årene 1687-1694.

Syv vendte tilbage til Willum Worms visehåndskriftet i fortalen til 200-visebogen, hvori han forbandt det med bibliotekarens far Ole Worm, mens han refererede til 100-visebogens viser: “Vore gamle Sagers flittige udforsker, Doct. Ole Worm havde selv begyndt udi en Bog at samle en hob saadanne Viser, som endnu findes efter hannem” (§10).

Frederik Rostgaards afskrifter

Frederik Rostgaard kom i besiddelse af Den danske Boglade efter Peder Syvs død. Den må have inspireret ham til at bede Christian Worm om lov til at låne visehåndskriftet. Rostgaard fik friere hænder efter at være blevet oversekretær år 1721. Det er således muligt, at han først kontaktede bispen efter at være blevet forfremmet. Dermed afskrev han viserne fra Biskoppens Visebog år 1721-1724, som de sidste løsblade til (holst).

Christian Worms eksemplar af 200-visebogen

Jeg har også omtalt biskop Christian Worms besiddelse af et værk, som må antages at være 200-visebogen (note 190, s. 135 i bind 2).

Sofus Larsen mente, i sin artikel om (re) i Folkevisstudier i et miskendt kildeskrift 1917, at et spor af den tabte Tome II i Moller’s Cimbria litterata II år 1745. Deri stod under overskriften ”Aliena editioni destinata”: ”Cantelinarum veterum Danicarum Tomus secundus, qvi in Christ(ian) Wormii Bibliotheca supresse fertur Hafniensi”.

Det lykkedes mig ikke at få fat på Cimbria Literata II under mit arbejde. Jeg har skrevet i min note, at Larsen muligvis misforstod en henvisning til 200-visebogen. Nu er bogen på Google Bøger. Sofus Larsen citerede fra afsnittet s. 909 om tabte udgaver af Anders S. Vedels arbejder. Han har misforstået på grundlag af en foregående misforståelse. 200-visebogen var fejlagtigt blevet tillagt Vedel i år 1745.

Der er mange af den slags misforståelser, når det drejer sig om visehåndskrifternes overlevering. Det er en af grundene til, at arbejdet med at følge dem gennem auktionskataloger og biblioteksregistranter giver nye og til tider overraskende resultater.

Indlægget Debat: visehåndskrifternes overlevering her 100-visebogens blev først udgivet på https://ordspor.dk.

Ny forskningslitteratur

leneij — Sun, 26 Jan 2020 12:30:07 +0000

Ny forskningslitteratur fra Bogforlaget Ordspor<\/h1>\n
Videnskaben og Viserne 1-3 af folklorist Lene Ingemann J\u00f8rgensen, udkommet p\u00e5 Bogforlaget Ordspor november 2019, h\u00f8rer til den ny forskningslitteratur indenfor humaniora. V\u00e6rket freml\u00e6gger nye resultater om de traditionelle viser, som vi kender som ‘folkeviser’ og som del af tidlig dansk litteraturhistorie.\u00a0 Det r\u00e6kker ind over fagomr\u00e5derne: folkloristik, litteratur og historie.\u00a0<\/p>\n
Videnskaben og Viserne 1-3 er den f\u00e6lles undertitel for:<\/p>\n
Bind 1: 100-visebogen. Baggrund, indhold og langsigtede effekter.<\/h4>\n
Bind 2: Viseh\u00e5ndskrifterne. Fremstilling, brug og indbyrdes forbindelser<\/h4>\n
Bind 3: Magdalena Sibyllas Visebog. Indhold, forl\u00e6g og fremstilling.<\/h4>\n
<\/p>","tablet":"
Ny forskningslitteratur fra Bogforlaget Ordspor<\/h1>\n
Videnskaben og Viserne 1-3, udkommet p\u00e5 Bogforlaget Ordspor november 2019, h\u00f8rer til den ny forskningslitteratur indenfor humaniora. V\u00e6rket freml\u00e6gger nye resultater om de traditionelle viser, som vi kender som 'folkeviser' og som del af den tidlige litteraturhistorie. Det r\u00e6kker ind over folkloristik, litteratur og historie.<\/p>\n
Videnskaben og Viserne 1-3 er den f\u00e6lles undertitel for:<\/p>\n
Bind 1: 100-visebogen. Baggrund, indhold og langsigtede effekter.<\/h4>\n
Bind 2: Viseh\u00e5ndskrifterne. Fremstilling, brug og indbyrdes forbindelser<\/h4>\n
Bind 3: Magdalena Sibyllas Visebog. Indhold, forl\u00e6g og fremstilling.<\/h4>\n
<\/p>\n"}},"slug":"et_pb_text"}" data-et-multi-view-load-tablet-hidden="true">
Ny forskningslitteratur fra Bogforlaget Ordspor

Videnskaben og Viserne 1-3 af folklorist Lene Ingemann Jørgensen, udkommet på Bogforlaget Ordspor november 2019, hører til den ny forskningslitteratur indenfor humaniora. Værket fremlægger nye resultater om de traditionelle viser, som vi kender som ‘folkeviser’ og som del af tidlig dansk litteraturhistorie. Det rækker ind over fagområderne: folkloristik, litteratur og historie.

Videnskaben og Viserne 1-3 er den fælles undertitel for:

Bind 1: 100-visebogen. Baggrund, indhold og langsigtede effekter.

Bind 2: Visehåndskrifterne. Fremstilling, brug og indbyrdes forbindelser

Bind 3: Magdalena Sibyllas Visebog. Indhold, forlæg og fremstilling.

Folklorist Lene Ingemann J\u00f8rgensen f\u00f8lger de viser, vi kender som \u2018folkeviser fra middelalderen\u2019, frem gennem perioden \u00e5r ca. 1500-1800. Det historiske forl\u00f8b bliver k\u00e6det sammen med det opg\u00f8r med de middelalderlige traditioner, som reformationen f\u00f8rte med sig.<\/p>\n
I bind 1 bliver visernes spredning i befolkningen samt udviklingen af debatten og videnskaben om dem fulgt, indtil de fik pr\u00e6dikatet \u2018folkeviser\u2019 omkring \u00e5r 1800.<\/p>\n
I bind 2 og 3 bliver de viseh\u00e5ndskrifter, vi kender viserne fra, fulgt gennem fremstillings- og anvendelsesperioden \u00e5r 1548-1732. Deres tilknytning til hofinstitutionen bliver afd\u00e6kket. Visernes cirkulation indenfor samt ind og ud af hoffets bliver belyst.<\/p>\n
Lene Ingemann J\u00f8rgensen p\u00e5viser i Videnskaben og Viserne 1-3, at hoffets viser blev flyttet til offentligheden gennem et videnskabeligt system i de tidlige viseudgivelser. De pr\u00e6senterede udvalg af hoffets viser som v\u00e6rende repr\u00e6sentative for den danske befolkning og dennes digtekunst. De mange genudgivelser af dem fremprovokerede fejder indenfor offentligheden om den traditionelle visedigtning og kunstdigtningen. De mundede ud i et kompromis, som gjorde hoffets viser fra perioden efter reformationen til ‘folkeviser fra middelalderen’ og ‘forl\u00f8ber for kunstdigningen’. Det optog\u00a0oplysningstidens og romantikkens ideer om historiske perioder (konkret om middelalderen).<\/p>\n
Kompromisset kom til at pr\u00e6ge folkemindevidenskaben, dansk litteraturhistorie og historie fra fagene tog form i 1800-tallets midte og frem til i dag. Pr\u00e6misserne for det er f\u00f8rst blevet synlige i Videnskaben og Viserne, hvor den tidlige videnskabs paradigme om visernes flytning bliver fremanalyseret.<\/p>\n
L\u00e6s videre. G\u00e5 til\u00a0ordspor.dk\/forside.<\/a><\/p>\n
Se ogs\u00e5 Bogforlaget Ordspors opfordring til debat om den ny forskningslitteratur: Videnskaben og Viserne p\u00e5 debatsiden<\/a>.<\/p>","tablet":"
Folklorist Lene Ingemann J\u00f8rgensen f\u00f8lger de viser, vi kender som \u2018folkeviser fra middelalderen\u2019, frem gennem perioden \u00e5r ca. 1500-1800. Det historiske forl\u00f8b bliver k\u00e6det sammen med det opg\u00f8r med de middelalderlige traditioner, som reformationen f\u00f8rte med sig.<\/p>\n
I bind 1 bliver visernes spredning i befolkningen samt udviklingen af debatten og videnskaben om dem fulgt, indtil de fik pr\u00e6dikatet \u2018folkeviser\u2019 omkring \u00e5r 1800.<\/p>\n
I bind 2 og 3 bliver de viseh\u00e5ndskrifter, vi kender viserne fra, fulgt gennem fremstillings- og anvendelsesperioden \u00e5r 1548-1732. Deres tilknytning til hofinstitutionen bliver afd\u00e6kket. Visernes cirkulation indenfor samt ind og ud af hoffets bliver belyst.<\/p>\n
Lene Ingemann J\u00f8rgensen p\u00e5viser i Videnskaben og Viserne 1-3, at hoffets viser blev flyttet til offentligheden gennem et videnskabeligt system i de tidlige viseudgivelser. De pr\u00e6senterede udvalg af hoffets viser som v\u00e6rende repr\u00e6sentative for den danske befolkning og dennes digtekunst. De mange genudgivelser af dem fremprovokerede fejder indenfor offentligheden om den traditionelle visedigtning og kunstdigtningen. De mundede ud i et kompromis, som gjorde hoffets viser fra perioden efter reformationen til 'folkeviser fra middelalderen' og 'forl\u00f8ber for kunstdigningen'. Det optog oplysningstidens og romantikkens ideer om historiske perioder (konkret om middelalderen).<\/p>\n
Kompromisset kom til at pr\u00e6ge folkemindevidenskaben, dansk litteraturhistorie og historie fra fagene tog form i 1800-tallets midte og frem til i dag. Pr\u00e6misserne for det er f\u00f8rst blevet synlige i Videnskaben og Viserne, hvor den tidlige videnskabs paradigme om visernes flytning bliver fremanalyseret.<\/p>\n
L\u00e6s videre. G\u00e5 til ordspor.dk\/forside.<\/a><\/p>\n
Se ogs\u00e5 Bogforlaget Ordspors opfordring til debat om den ny forskningslitteratur: Videnskaben og Viserne p\u00e5 debatsiden<\/a>.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n","phone":"
Folklorist Lene Ingemann J\u00f8rgensen f\u00f8lger de viser, vi kender som \u2018folkeviser fra middelalderen\u2019, frem gennem perioden \u00e5r ca. 1500-1800. Det historiske forl\u00f8b bliver k\u00e6det sammen med det opg\u00f8r med de middelalderlige traditioner, som reformationen f\u00f8rte med sig.<\/p>\n
I bind 1 bliver visernes spredning i befolkningen samt udviklingen af debatten og videnskaben om dem fulgt, indtil de fik pr\u00e6dikatet \u2018folkeviser\u2019 omkring \u00e5r 1800.<\/p>\n
I bind 2 og 3 bliver de viseh\u00e5ndskrifter, vi kender viserne fra, fulgt gennem fremstillings- og anvendelsesperioden \u00e5r 1548-1732. Deres tilknytning til hofinstitutionen bliver afd\u00e6kket. Visernes cirkulation indenfor samt ind og ud af hoffets bliver belyst.<\/p>\n
Lene Ingemann J\u00f8rgensen p\u00e5viser i Videnskaben og Viserne 1-3, at hoffets viser blev flyttet til offentligheden gennem et videnskabeligt system i de tidlige viseudgivelser. De pr\u00e6senterede udvalg af hoffets viser som v\u00e6rende repr\u00e6sentative for den danske befolkning og dennes digtekunst. De mange genudgivelser af dem fremprovokerede fejder indenfor offentligheden om den traditionelle visedigtning og kunstdigtningen. De mundede ud i et kompromis, som gjorde hoffets viser fra perioden efter reformationen til 'folkeviser fra middelalderen' og 'forl\u00f8ber for kunstdigningen'. Det optog oplysningstidens og romantikkens ideer om historiske perioder (konkret om middelalderen).<\/p>\n
Kompromisset kom til at pr\u00e6ge folkemindevidenskaben, dansk litteraturhistorie og historie fra fagene tog form i 1800-tallets midte og frem til i dag. Pr\u00e6misserne for det er f\u00f8rst blevet synlige i Videnskaben og Viserne, hvor den tidlige videnskabs paradigme om visernes flytning bliver fremanalyseret.<\/p>\n
L\u00e6s videre. G\u00e5 til ordspor.dk\/forside.<\/a><\/p>\n
Se ogs\u00e5 Bogforlaget Ordspors opfordring til debat om den ny forskningslitteratur: Videnskaben og Viserne p\u00e5 debatsiden<\/a>.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/a><\/p>\n
<\/p>\n"}},"slug":"et_pb_text"}" data-et-multi-view-load-tablet-hidden="true" data-et-multi-view-load-phone-hidden="true">
Folklorist Lene Ingemann Jørgensen følger de viser, vi kender som ‘folkeviser fra middelalderen’, frem gennem perioden år ca. 1500-1800. Det historiske forløb bliver kædet sammen med det opgør med de middelalderlige traditioner, som reformationen førte med sig.

I bind 1 bliver visernes spredning i befolkningen samt udviklingen af debatten og videnskaben om dem fulgt, indtil de fik prædikatet ‘folkeviser’ omkring år 1800.

I bind 2 og 3 bliver de visehåndskrifter, vi kender viserne fra, fulgt gennem fremstillings- og anvendelsesperioden år 1548-1732. Deres tilknytning til hofinstitutionen bliver afdækket. Visernes cirkulation indenfor samt ind og ud af hoffets bliver belyst.

Lene Ingemann Jørgensen påviser i Videnskaben og Viserne 1-3, at hoffets viser blev flyttet til offentligheden gennem et videnskabeligt system i de tidlige viseudgivelser. De præsenterede udvalg af hoffets viser som værende repræsentative for den danske befolkning og dennes digtekunst. De mange genudgivelser af dem fremprovokerede fejder indenfor offentligheden om den traditionelle visedigtning og kunstdigtningen. De mundede ud i et kompromis, som gjorde hoffets viser fra perioden efter reformationen til ‘folkeviser fra middelalderen’ og ‘forløber for kunstdigningen’. Det optog oplysningstidens og romantikkens ideer om historiske perioder (konkret om middelalderen).

Kompromisset kom til at præge folkemindevidenskaben, dansk litteraturhistorie og historie fra fagene tog form i 1800-tallets midte og frem til i dag. Præmisserne for det er først blevet synlige i Videnskaben og Viserne, hvor den tidlige videnskabs paradigme om visernes flytning bliver fremanalyseret.

Læs videre. Gå til ordspor.dk/forside.

Se også Bogforlaget Ordspors opfordring til debat om den ny forskningslitteratur: Videnskaben og Viserne på debatsiden.

Indlægget Ny forskningslitteratur blev først udgivet på https://ordspor.dk.

Bogforlaget Ordspors opfordring

leneij — Thu, 19 Dec 2019 16:55:17 +0000

Debat om Videnskaben og Viserne 1-3.<\/h2>\n
Send dit indl\u00e6g til denne side!<\/h4>\n
Deltag i debat om Videnskaben og Viserne 1-3. De tre bind freml\u00e6gger bringer meget nyt om de viser, vi kender som ‘folkeviser’. De f\u00f8lger henholdsvis den tidlige videnskab om viserne og de viseh\u00e5ndskrifter, vi kender viserne fra. De kommer t\u00e6t p\u00e5 viserne som episk udtryksform, der blev tildelt flere funktioner ved hoffet og i offentligheden.<\/p>\n
Den danske litteraturhistorie og folkemindevidenskab, der tog form i 1800tallets midte, fortsatte p\u00e5 ryggen af den tidlige videnskabs skabeloner og paradigmer. De bliver synlige i Videnskaben og Viserne 1-3, som dermed opl\u00f8ser den hidtidige forsknings foruds\u00e6tninger.<\/p>\n
Videnskaben og Viserne 1-3<\/a> ryster hidtidig forsknings grundvold og freml\u00e6gger samtidig et nyt grundlag for at forst\u00e5 og forske i de traditionelle viser, i bredere forstand i fort\u00e6lletraditionerne. Det giver behov for diskussion af resultaterne. Der er derfor skabt rum til debat p\u00e5 denne side.<\/p>\n
Til resultaterne h\u00f8rer<\/h4>\n
Lene Ingemann J\u00f8rgensen p\u00e5viser blandt andet, at<\/p>\n
* de viser, vi kender som folkeviser fra middelalderen, kommer fra hoffets viseh\u00e5ndskrifter fra perioden efter reformationen.<\/p>\n
* viseh\u00e5ndskrifterne var til sangernes brug og deres viser var aktuelle s\u00e5vel som relevante for det specifikke hofmilj\u00f8, som fremstillede og anvendte dem.<\/p>\n
* 100 -visebogen flyttede viserne fra det specifikke hofmilj\u00f8 til den almene offentlighed ved ikke blot at publicere dem, men ogs\u00e5 anvende et videnskabeligt system. Det forudsatte, at viserne kom fra den almene offentlighed og dermed i forvejen var det, som trykket skulle g\u00f8re dem til: en f\u00e6lles dansk tradition.<\/p>\n
* de efterf\u00f8lgende viseudgivere hentede ogs\u00e5 forl\u00e6g i hoffets viseh\u00e5ndskrifter. De fastholdt 100-visebogens foruds\u00e6tning, men moderniserede i 100-visebogens videnskabelige system.<\/p>\n
* de offentlige fejder om traditionel visedigtning og kunstdigtning mundede ud i et kompromis. Det indeholdt den stadig anvendt periodeinddeling indenfor litteraturhistorien og folkemindevidenskaben. Kompromisset holder ikke. Der var tale om to forskellige, samtidige digtformer. Styrkeforholdet mellem dem skiftede frem gennem tiden.<\/p>\n
* de tidlige viseudgiveres videnskabelige system inkluderede en bestemt m\u00e5de at opfatte og analysere traditionelle viser og andre traditionelle fort\u00e6llinger p\u00e5. Det indeholdt foruds\u00e6tninger om tradering i tid og rum, som blev overtaget af folkemindevidenskaben og ses i Danmarks gamle Folkevisr. De holder ikke.<\/p>\n
Det er lykkedes at g\u00f8re det, der hidtil har v\u00e6ret anset for at v\u00e6re umuligt:<\/p>\n
* at afd\u00e6kke, hvordan viseh\u00e5ndskrifterne blev til.<\/p>\n
* at forklare deres indbyrdes tekstforbindelser og dermed belyse visevariation som forbundet med transformation mellem sang og skrift, med de enkelte sangere, de skiftende fremf\u00f8rselssituationer og det socialt-rumligt definerede milj\u00f8.<\/p>\n
* at p\u00e5vise sangernes og milj\u00f8ernes engagement i og forst\u00e5else af visernes fort\u00e6llinger.<\/p>\n
Nye sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/h4>\n
De ny resulateter rejser mange nye sp\u00f8rgsm\u00e5l, som b\u00f8r debateres. De vil komme fra l\u00e6serne, men der skal n\u00e6vnes nogle forslag her i denne opfordring til debat om Videnskaben og Viserne 1-3.<\/p>\n
– hvilke konsekvenser b\u00f8r p\u00e5visningen af, at viserne blev flyttet fra det milj\u00f8specifikke hof til den almene offentlighed, f\u00e5 for\u00a0 litteraturhistorien og for den fortsatte videnskab om fort\u00e6lletraditionerne?<\/p>\n
– hvilke konsekvenser har de nye resultateter for viseanalyserne?<\/p>\n
– har du kommentarer til den m\u00e5de, de ny resultater er opn\u00e5et p\u00e5?<\/p>\n
– har du sp\u00f8rgsm\u00e5l til den traditionelle visedigtning og dennes sammenh\u00e6ng med den fluktuerende masse af fort\u00e6lletraditioner?<\/p>\n
– er du overrasket over reformationens indflydelse p\u00e5 traditionel sang og fort\u00e6lling?<\/p>\n
– overvejer du den tidlige videnskabs indflydelse p\u00e5 den moderne og p\u00e5 videnskaben idag?<\/p>\n
– er du interesseret i fejderne om den traditionelle visedigtning kontra kunstdigtningen?<\/p>\n
– har du indvendinger eller supplementer til et eller flere af de mange aspekter og emner i Videnskaben og Viserne 1-3?<\/p>\n
– har du f\u00e5et ideer og inspiration til flere unders\u00f8gelser eller til diskussion?<\/p>\n
S\u00e5 skriv til<\/p>\n
bogforlaget@ordspor.dk<\/a><\/h3>\n
<\/p>\n
F\u00f8lg Bogforlaget Ordspors opfordring til debat om resultaterne i Videnskaben og Viserne 1-3.<\/p>\n
Indsendte indl\u00e6g bringes nedenfor. L\u00e6ngere udtalelser tildeles en underside eller\u00a0 – hvis det \u00f8nskes – et link til pdf.fil.<\/p>\n
L\u00e6s om den formelle baggrund for opfordringen i forord<\/a> p\u00e5 siden om kontakt og distribution.<\/p>\n
<\/p>","tablet":"
Debat om Videnskaben og Viserne 1-3.<\/h2>\n
Send dit indl\u00e6g til denne side!<\/h4>\n
Deltag i debat om Videnskaben og Viserne 1-3. De tre bind freml\u00e6gger bringer meget nyt om de viser, vi kender som 'folkeviser'. De f\u00f8lger henholdsvis den tidlige videnskab om viserne og de viseh\u00e5ndskrifter, vi kender viserne fra. De kommer t\u00e6t p\u00e5 viserne som episk udtryksform, der blev tildelt flere funktioner ved hoffet og i offentligheden.<\/p>\n
Den danske litteraturhistorie og folkemindevidenskab, der tog form i 1800tallets midte, fortsatte p\u00e5 ryggen af den tidlige videnskabs skabeloner og paradigmer. De bliver synlige i Videnskaben og Viserne 1-3, som dermed opl\u00f8ser den hidtidige forsknings foruds\u00e6tninger.<\/p>\n
Videnskaben og Viserne 1-3<\/a> ryster hidtidig forsknings grundvold og freml\u00e6gger samtidig et nyt grundlag for at forst\u00e5 og forske i de traditionelle viser, i bredere forstand i fort\u00e6lletraditionerne. Det giver behov for diskussion af resultaterne. Der er derfor skabt rum til debat p\u00e5 denne side.<\/p>\n
Til resultaterne h\u00f8rer<\/h4>\n
Lene Ingemann J\u00f8rgensen p\u00e5viser blandt andet, at<\/p>\n
* de viser, vi kender som folkeviser fra middelalderen, kommer fra hoffets viseh\u00e5ndskrifter fra perioden efter reformationen.<\/p>\n
* viseh\u00e5ndskrifterne var til sangernes brug og deres viser var aktuelle s\u00e5vel som relevante for det specifikke hofmilj\u00f8, som fremstillede og anvendte dem.<\/p>\n
* 100 -visebogen flyttede viserne fra det specifikke hofmilj\u00f8 til den almene offentlighed ved ikke blot at publicere dem, men ogs\u00e5 anvende et videnskabeligt system. Det forudsatte, at viserne kom fra den almene offentlighed og dermed i forvejen var det, som trykket skulle g\u00f8re dem til: en f\u00e6lles dansk tradition.<\/p>\n
* de efterf\u00f8lgende viseudgivere hentede ogs\u00e5 forl\u00e6g i hoffets viseh\u00e5ndskrifter. De fastholdt 100-visebogens foruds\u00e6tning, men moderniserede i 100-visebogens videnskabelige system.<\/p>\n
* de offentlige fejder om traditionel visedigtning og kunstdigtning mundede ud i et kompromis. Det indeholdt den stadig anvendt periodeinddeling indenfor litteraturhistorien og folkemindevidenskaben. Kompromisset holder ikke. Der var tale om to forskellige, samtidige digtformer. Styrkeforholdet mellem dem skiftede frem gennem tiden.<\/p>\n
* de tidlige viseudgiveres videnskabelige system inkluderede en bestemt m\u00e5de at opfatte og analysere traditionelle viser og andre traditionelle fort\u00e6llinger p\u00e5. Det indeholdt foruds\u00e6tninger om tradering i tid og rum, som blev overtaget af folkemindevidenskaben og ses i Danmarks gamle Folkevisr. De holder ikke.<\/p>\n
Det er lykkedes at g\u00f8re det, der hidtil har v\u00e6ret anset for at v\u00e6re umuligt:<\/p>\n
* at afd\u00e6kke, hvordan viseh\u00e5ndskrifterne blev til.<\/p>\n
* at forklare deres indbyrdes tekstforbindelser og dermed belyse visevariation som forbundet med transformation mellem sang og skrift, med de enkelte sangere, de skiftende fremf\u00f8rselssituationer og det socialt-rumligt definerede milj\u00f8.<\/p>\n
* at p\u00e5vise sangernes og milj\u00f8ernes engagement i og forst\u00e5else af visernes fort\u00e6llinger.<\/p>\n
Nye sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/h4>\n
De ny resulateter rejser mange nye sp\u00f8rgsm\u00e5l, som b\u00f8r debateres. De vil komme fra l\u00e6serne, men der skal n\u00e6vnes nogle forslag her i denne opfordring til debat om Videnskaben og Viserne 1-3.<\/p>\n
- hvilke konsekvenser b\u00f8r p\u00e5visningen af, at viserne blev flyttet fra det milj\u00f8specifikke hof til den almene offentlighed, f\u00e5 for litteraturhistorien og for den fortsatte videnskab om fort\u00e6lletraditionerne?<\/p>\n
- hvilke konsekvenser har de nye resultateter for viseanalyserne?<\/p>\n
- har du kommentarer til den m\u00e5de, de ny resultater er opn\u00e5et p\u00e5?<\/p>\n
- har du sp\u00f8rgsm\u00e5l til den traditionelle visedigtning og dennes sammenh\u00e6ng med den fluktuerende masse af fort\u00e6lletraditioner?<\/p>\n
- er du overrasket over reformationens indflydelse p\u00e5 traditionel sang og fort\u00e6lling?<\/p>\n
- overvejer du den tidlige videnskabs indflydelse p\u00e5 den moderne og p\u00e5 videnskaben idag?<\/p>\n
- er du interesseret i fejderne om den traditionelle visedigtning kontra kunstdigtningen?<\/p>\n
- har du indvendinger eller supplementer til et eller flere af de mange aspekter og emner i Videnskaben og Viserne 1-3?<\/p>\n
- har du f\u00e5et ideer og inspiration til flere unders\u00f8gelser eller til diskussion?<\/p>\n
S\u00e5 skriv til<\/p>\n
bogforlaget@ordspor.dk<\/a><\/h3>\n
<\/p>\n
F\u00f8lg Bogforlaget Ordspors opfordring til debat om resultaterne i Videnskaben og Viserne 1-3.<\/p>\n
Indsendte indl\u00e6g bringes nedenfor. L\u00e6ngere udtalelser tildeles en underside eller - hvis det \u00f8nskes - et link til pdf.fil.<\/p>\n
L\u00e6s om den formelle baggrund for opfordringen i forord<\/a> p\u00e5 siden om kontakt og distribution.<\/p>\n
<\/p>\n","phone":"
Debat om Videnskaben og Viserne 1-3.<\/h2>\n
Send dit indl\u00e6g til denne side!<\/h4>\n
Deltag i debat om Videnskaben og Viserne 1-3. De tre bind freml\u00e6gger bringer meget nyt om de viser, vi kender som 'folkeviser'. De f\u00f8lger henholdsvis den tidlige videnskab om viserne og de viseh\u00e5ndskrifter, vi kender viserne fra. De kommer t\u00e6t p\u00e5 viserne som episk udtryksform, der blev tildelt flere funktioner ved hoffet og i offentligheden.<\/p>\n
Den danske litteraturhistorie og folkemindevidenskab, der tog form i 1800tallets midte, fortsatte p\u00e5 ryggen af den tidlige videnskabs skabeloner og paradigmer. De bliver synlige i Videnskaben og Viserne 1-3, som dermed opl\u00f8ser den hidtidige forsknings foruds\u00e6tninger.<\/p>\n
Videnskaben og Viserne 1-3<\/a> ryster hidtidig forsknings grundvold og freml\u00e6gger samtidig et nyt grundlag for at forst\u00e5 og forske i de traditionelle viser, i bredere forstand i fort\u00e6lletraditionerne. Det giver behov for diskussion af resultaterne. Der er derfor skabt rum til debat p\u00e5 denne side.<\/p>\n
<\/p>\n
Til resultaterne h\u00f8rer<\/h4>\n
Lene Ingemann J\u00f8rgensen p\u00e5viser blandt andet, at<\/p>\n
* de viser, vi kender som folkeviser fra middelalderen, kommer fra hoffets viseh\u00e5ndskrifter fra perioden efter reformationen.<\/p>\n
* viseh\u00e5ndskrifterne var til sangernes brug og deres viser var aktuelle s\u00e5vel som relevante for det specifikke hofmilj\u00f8, som fremstillede og anvendte dem.<\/p>\n
* 100 -visebogen flyttede viserne fra det specifikke hofmilj\u00f8 til den almene offentlighed ved ikke blot at publicere dem, men ogs\u00e5 anvende et videnskabeligt system. Det forudsatte, at viserne kom fra den almene offentlighed og dermed i forvejen var det, som trykket skulle g\u00f8re dem til: en f\u00e6lles dansk tradition.<\/p>\n
* de efterf\u00f8lgende viseudgivere hentede ogs\u00e5 forl\u00e6g i hoffets viseh\u00e5ndskrifter. De fastholdt 100-visebogens foruds\u00e6tning, men moderniserede i 100-visebogens videnskabelige system.<\/p>\n
* de offentlige fejder om traditionel visedigtning og kunstdigtning mundede ud i et kompromis. Det indeholdt den stadig anvendt periodeinddeling indenfor litteraturhistorien og folkemindevidenskaben. Kompromisset holder ikke. Der var tale om to forskellige, samtidige digtformer. Styrkeforholdet mellem dem skiftede frem gennem tiden.<\/p>\n
* de tidlige viseudgiveres videnskabelige system inkluderede en bestemt m\u00e5de at opfatte og analysere traditionelle viser og andre traditionelle fort\u00e6llinger p\u00e5. Det indeholdt foruds\u00e6tninger om tradering i tid og rum, som blev overtaget af folkemindevidenskaben og ses i Danmarks gamle Folkevisr. De holder ikke.<\/p>\n
Det er lykkedes at g\u00f8re det, der hidtil har v\u00e6ret anset for at v\u00e6re umuligt:<\/p>\n
* at afd\u00e6kke, hvordan viseh\u00e5ndskrifterne blev til.<\/p>\n
* at forklare deres indbyrdes tekstforbindelser og dermed belyse visevariation som forbundet med transformation mellem sang og skrift, med de enkelte sangere, de skiftende fremf\u00f8rselssituationer og det socialt-rumligt definerede milj\u00f8.<\/p>\n
* at p\u00e5vise sangernes og milj\u00f8ernes engagement i og forst\u00e5else af visernes fort\u00e6llinger.<\/p>\n
Nye sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/h4>\n
De ny resulateter rejser mange nye sp\u00f8rgsm\u00e5l, som b\u00f8r debateres. De vil komme fra l\u00e6serne, men der skal n\u00e6vnes nogle forslag her i denne opfordring til debat om Videnskaben og Viserne 1-3.<\/p>\n
- hvilke konsekvenser b\u00f8r p\u00e5visningen af, at viserne blev flyttet fra det milj\u00f8specifikke hof til den almene offentlighed, f\u00e5 for litteraturhistorien og for den fortsatte videnskab om fort\u00e6lletraditionerne?<\/p>\n
- hvilke konsekvenser har de nye resultateter for viseanalyserne?<\/p>\n
- har du kommentarer til den m\u00e5de, de ny resultater er opn\u00e5et p\u00e5?<\/p>\n
- har du sp\u00f8rgsm\u00e5l til den traditionelle visedigtning og dennes sammenh\u00e6ng med den fluktuerende masse af fort\u00e6lletraditioner?<\/p>\n
- er du overrasket over reformationens indflydelse p\u00e5 traditionel sang og fort\u00e6lling?<\/p>\n
- overvejer du den tidlige videnskabs indflydelse p\u00e5 den moderne og p\u00e5 videnskaben idag?<\/p>\n
- er du interesseret i fejderne om den traditionelle visedigtning kontra kunstdigtningen?<\/p>\n
- har du indvendinger eller supplementer til et eller flere af de mange aspekter og emner i Videnskaben og Viserne 1-3?<\/p>\n
- har du f\u00e5et ideer og inspiration til flere unders\u00f8gelser eller til diskussion?<\/p>\n
S\u00e5 skriv til<\/p>\n
bogforlaget@ordspor.dk<\/a><\/h3>\n
<\/p>\n
F\u00f8lg Bogforlaget Ordspors opfordring til debat om resultaterne i Videnskaben og Viserne 1-3.<\/p>\n
Indsendte indl\u00e6g bringes nedenfor. L\u00e6ngere udtalelser tildeles en underside eller - hvis det \u00f8nskes - et link til pdf.fil.<\/p>\n
L\u00e6s om den formelle baggrund for opfordringen i forord<\/a> p\u00e5 siden om kontakt og distribution.<\/p>\n
<\/p>\n"}},"slug":"et_pb_text"}" data-et-multi-view-load-tablet-hidden="true" data-et-multi-view-load-phone-hidden="true">
Debat om Videnskaben og Viserne 1-3.

Send dit indlæg til denne side!

Deltag i debat om Videnskaben og Viserne 1-3. De tre bind fremlægger bringer meget nyt om de viser, vi kender som ‘folkeviser’. De følger henholdsvis den tidlige videnskab om viserne og de visehåndskrifter, vi kender viserne fra. De kommer tæt på viserne som episk udtryksform, der blev tildelt flere funktioner ved hoffet og i offentligheden.

Den danske litteraturhistorie og folkemindevidenskab, der tog form i 1800tallets midte, fortsatte på ryggen af den tidlige videnskabs skabeloner og paradigmer. De bliver synlige i Videnskaben og Viserne 1-3, som dermed opløser den hidtidige forsknings forudsætninger.

Videnskaben og Viserne 1-3 ryster hidtidig forsknings grundvold og fremlægger samtidig et nyt grundlag for at forstå og forske i de traditionelle viser, i bredere forstand i fortælletraditionerne. Det giver behov for diskussion af resultaterne. Der er derfor skabt rum til debat på denne side.

Til resultaterne hører

Lene Ingemann Jørgensen påviser blandt andet, at

* de viser, vi kender som folkeviser fra middelalderen, kommer fra hoffets visehåndskrifter fra perioden efter reformationen.

* visehåndskrifterne var til sangernes brug og deres viser var aktuelle såvel som relevante for det specifikke hofmiljø, som fremstillede og anvendte dem.

* 100 -visebogen flyttede viserne fra det specifikke hofmiljø til den almene offentlighed ved ikke blot at publicere dem, men også anvende et videnskabeligt system. Det forudsatte, at viserne kom fra den almene offentlighed og dermed i forvejen var det, som trykket skulle gøre dem til: en fælles dansk tradition.

* de efterfølgende viseudgivere hentede også forlæg i hoffets visehåndskrifter. De fastholdt 100-visebogens forudsætning, men moderniserede i 100-visebogens videnskabelige system.

* de offentlige fejder om traditionel visedigtning og kunstdigtning mundede ud i et kompromis. Det indeholdt den stadig anvendt periodeinddeling indenfor litteraturhistorien og folkemindevidenskaben. Kompromisset holder ikke. Der var tale om to forskellige, samtidige digtformer. Styrkeforholdet mellem dem skiftede frem gennem tiden.

* de tidlige viseudgiveres videnskabelige system inkluderede en bestemt måde at opfatte og analysere traditionelle viser og andre traditionelle fortællinger på. Det indeholdt forudsætninger om tradering i tid og rum, som blev overtaget af folkemindevidenskaben og ses i Danmarks gamle Folkevisr. De holder ikke.

Det er lykkedes at gøre det, der hidtil har været anset for at være umuligt:

* at afdække, hvordan visehåndskrifterne blev til.

* at forklare deres indbyrdes tekstforbindelser og dermed belyse visevariation som forbundet med transformation mellem sang og skrift, med de enkelte sangere, de skiftende fremførselssituationer og det socialt-rumligt definerede miljø.

* at påvise sangernes og miljøernes engagement i og forståelse af visernes fortællinger.

Nye spørgsmål

De ny resulateter rejser mange nye spørgsmål, som bør debateres. De vil komme fra læserne, men der skal nævnes nogle forslag her i denne opfordring til debat om Videnskaben og Viserne 1-3.

– hvilke konsekvenser bør påvisningen af, at viserne blev flyttet fra det miljøspecifikke hof til den almene offentlighed, få for litteraturhistorien og for den fortsatte videnskab om fortælletraditionerne?

– hvilke konsekvenser har de nye resultateter for viseanalyserne?

– har du kommentarer til den måde, de ny resultater er opnået på?

– har du spørgsmål til den traditionelle visedigtning og dennes sammenhæng med den fluktuerende masse af fortælletraditioner?

– er du overrasket over reformationens indflydelse på traditionel sang og fortælling?

– overvejer du den tidlige videnskabs indflydelse på den moderne og på videnskaben idag?

– er du interesseret i fejderne om den traditionelle visedigtning kontra kunstdigtningen?

– har du indvendinger eller supplementer til et eller flere af de mange aspekter og emner i Videnskaben og Viserne 1-3?

– har du fået ideer og inspiration til flere undersøgelser eller til diskussion?

Så skriv til

bogforlaget@ordspor.dk

Følg Bogforlaget Ordspors opfordring til debat om resultaterne i Videnskaben og Viserne 1-3.

Indsendte indlæg bringes nedenfor. Længere udtalelser tildeles en underside eller – hvis det ønskes – et link til pdf.fil.

Læs om den formelle baggrund for opfordringen i forord på siden om kontakt og distribution.

Se det f\u00f8rste l\u00e6serindl\u00e6g p\u00e5 debatsiden!<\/p>\n
L\u00e6s om overleveringen af viseh\u00e5ndskrifterne bag 100-visebogen<\/a>!<\/p>","tablet":"
Se det f\u00f8rste l\u00e6serindl\u00e6g p\u00e5 debatsiden!<\/p>\n
L\u00e6s om overleveringen af viseh\u00e5ndskrifterne bag 100-visebogen<\/a>!<\/p>\n
<\/p>\n","phone":"
Se det f\u00f8rste l\u00e6serindl\u00e6g p\u00e5 debatsiden!<\/p>\n
L\u00e6s om overleveringen af<\/p>\n
viseh\u00e5ndskrifterne bag 100-visebogen<\/a>!<\/p>\n
<\/a><\/p>\n"}},"slug":"et_pb_text"}" data-et-multi-view-load-tablet-hidden="true" data-et-multi-view-load-phone-hidden="true">
Se det første læserindlæg på debatsiden!

Læs om overleveringen af visehåndskrifterne bag 100-visebogen!

Indlægget Bogforlaget Ordspors opfordring blev først udgivet på https://ordspor.dk.

https://ordspor.dk

Debat: visehåndskrifternes overlevering her 100-visebogens

Karsten Christensen, historiker, boghistoriker<\/h2>\nskriver:<\/p>\n","phone":"

Karsten Christensen, historiker, boghistorieker<\/h2>\nskriver:<\/p>\n"}},"slug":"et_pb_text"}" data-et-multi-view-load-tablet-hidden="true" data-et-multi-view-load-phone-hidden="true">

Karsten Christensen, historiker, boghistoriker

Emne: 1000 tak for udfordringerne

a.

b.

c.

d.

Kommentar om viseh\u00e5ndskrifternes overlevering<\/h2>\n

af Lene Ingemann J\u00f8rgensen<\/h4>\n

Kommentar om visehåndskrifternes overlevering

af Lene Ingemann Jørgensen

Noget om forhistorien

b.

Viseh\u00e5ndskrifternes overlevering<\/h3>\n

Visehåndskrifternes overlevering

Overleveringen af (re), (svI) og (svII) til s. 193-194 i bind 2:

Kancelliets flytninger og Frederik Rostgaard

Visehåndskrifterne (svI) og (svII)

Om visehåndskrifternes overlevering ud fra registranterne

b.

Rentzel-håndskriftets overlevering

Om visehåndskriftets overlevering ud fra auktionskatalogerne

b.

c.

Det tabte visehåndskrift, Tome II

Peder Syvs notater om Biskoppens kæmpeviser

Frederik Rostgaards afskrifter

Christian Worms eksemplar af 200-visebogen

Ny forskningslitteratur

Bind 1: 100-visebogen. Baggrund, indhold og langsigtede effekter.<\/h4>\n

Bind 2: Viseh\u00e5ndskrifterne. Fremstilling, brug og indbyrdes forbindelser<\/h4>\n

Bind 3: Magdalena Sibyllas Visebog. Indhold, forl\u00e6g og fremstilling.<\/h4>\n <\/p>","tablet":"

Bind 1: 100-visebogen. Baggrund, indhold og langsigtede effekter.<\/h4>\n

Bind 2: Viseh\u00e5ndskrifterne. Fremstilling, brug og indbyrdes forbindelser<\/h4>\n

Bind 3: Magdalena Sibyllas Visebog. Indhold, forl\u00e6g og fremstilling.<\/h4>\n <\/p>\n"}},"slug":"et_pb_text"}" data-et-multi-view-load-tablet-hidden="true">

Ny forskningslitteratur fra Bogforlaget Ordspor

Bind 1: 100-visebogen. Baggrund, indhold og langsigtede effekter.

Bind 2: Visehåndskrifterne. Fremstilling, brug og indbyrdes forbindelser

Bind 3: Magdalena Sibyllas Visebog. Indhold, forlæg og fremstilling.

Bogforlaget Ordspors opfordring

Send dit indlæg til denne side!

Til resultaterne hører

Nye spørgsmål

Karsten Christensen, historiker, boghistoriker<\/h2>\n
skriver:<\/p>\n","phone":"

Karsten Christensen, historiker, boghistorieker<\/h2>\n
skriver:<\/p>\n"}},"slug":"et_pb_text"}" data-et-multi-view-load-tablet-hidden="true" data-et-multi-view-load-phone-hidden="true">

Bind 3: Magdalena Sibyllas Visebog. Indhold, forl\u00e6g og fremstilling.<\/h4>\n
<\/p>","tablet":"

Bind 3: Magdalena Sibyllas Visebog. Indhold, forl\u00e6g og fremstilling.<\/h4>\n
<\/p>\n"}},"slug":"et_pb_text"}" data-et-multi-view-load-tablet-hidden="true">