Ny forskningslitteratur fra Bogforlaget Ordspor
Videnskaben og Viserne 1-3 af folklorist Lene Ingemann Jørgensen, udkommet på Bogforlaget Ordspor november 2019, hører til den ny forskningslitteratur indenfor humaniora. Værket fremlægger nye resultater om de traditionelle viser, som vi kender som ‘folkeviser’ og som del af tidlig dansk litteraturhistorie. Det rækker ind over fagområderne: folkloristik, litteratur og historie.
Videnskaben og Viserne 1-3 er den fælles undertitel for:
Bind 1: 100-visebogen. Baggrund, indhold og langsigtede effekter.
Bind 2: Visehåndskrifterne. Fremstilling, brug og indbyrdes forbindelser
Bind 3: Magdalena Sibyllas Visebog. Indhold, forlæg og fremstilling.
Folklorist Lene Ingemann Jørgensen følger de viser, vi kender som ‘folkeviser fra middelalderen’, frem gennem perioden år ca. 1500-1800. Det historiske forløb bliver kædet sammen med det opgør med de middelalderlige traditioner, som reformationen førte med sig.
I bind 1 bliver visernes spredning i befolkningen samt udviklingen af debatten og videnskaben om dem fulgt, indtil de fik prædikatet ‘folkeviser’ omkring år 1800.
I bind 2 og 3 bliver de visehåndskrifter, vi kender viserne fra, fulgt gennem fremstillings- og anvendelsesperioden år 1548-1732. Deres tilknytning til hofinstitutionen bliver afdækket. Visernes cirkulation indenfor samt ind og ud af hoffets bliver belyst.
Lene Ingemann Jørgensen påviser i Videnskaben og Viserne 1-3, at hoffets viser blev flyttet til offentligheden gennem et videnskabeligt system i de tidlige viseudgivelser. De præsenterede udvalg af hoffets viser som værende repræsentative for den danske befolkning og dennes digtekunst. De mange genudgivelser af dem fremprovokerede fejder indenfor offentligheden om den traditionelle visedigtning og kunstdigtningen. De mundede ud i et kompromis, som gjorde hoffets viser fra perioden efter reformationen til ‘folkeviser fra middelalderen’ og ‘forløber for kunstdigningen’. Det optog oplysningstidens og romantikkens ideer om historiske perioder (konkret om middelalderen).
Kompromisset kom til at præge folkemindevidenskaben, dansk litteraturhistorie og historie fra fagene tog form i 1800-tallets midte og frem til i dag. Præmisserne for det er først blevet synlige i Videnskaben og Viserne, hvor den tidlige videnskabs paradigme om visernes flytning bliver fremanalyseret.
Læs videre. Gå til ordspor.dk/forside.
Se også Bogforlaget Ordspors opfordring til debat om den ny forskningslitteratur: Videnskaben og Viserne på debatsiden.
